Side:Jens Zetlitz - en norsk Höst.djvu/51

Og Pragt, som tærer Stater meer end Krig!
Og naar du i din trygge Bolig nyder
Din rige Lod, husk da, at Norge er
Giestmildheds Hiem. Men naar du kun indbyder
Den rige Grande, Vond til Aae du bær
Og Löv til Skov; og dersom du vil tænke
Paa giestfrie Mands det ærefulde Navn,
Saa maae du værne om den svage Enke
Og slutte Faderlöse i din Favn.
Lad Hytten aaben staae for den, som leeder
Om venligt Skiul for Nattens Rædsler; möd
Med sönlig Godhed Oldingen, som sveeder
Selv under letter Börr af tryglet Bröd.
Og hvis du seer en Yngling at forvildes
Fra Dydens Stie, ret de usikre Trin;
Tænk overalt: Gud Intet vil skal spildes
Og mindst hans Siel; den er saa dyr som din.
Husk at saa fast end Lovene beskytte
Din Odel dig mod Uretviisheds Fund,
Gud er dog Eyeren. At skiöndt din Hytte
Med egen Haand er bygd paa Odelsgrund,
Du dog til Leye boer; hvis Herren kræver
Sit Laan igien, hvor blir da Dit og du?