”Meer Barn end du, min Sön, jeg er en Skygge
”Som længe er af Jordens Tummel mæt.
”Ja kiere Dreng som venlig mod mig msiler
”Og spotter ikke Gud, men fro og glad
”Fra Sövn til Leeg, fra Leeg til Leyet iler
”Og sörger ey for næste Uges Mad!
”Din Beste[1] kan ey hielpe dig — jeg trænger
”Som du og meer end du fordi min Trang
”Tiltaget stundlig; dog, hvis jeg bortstenger
”Mit Haab til Gud, saa blir min Trang först Trang.
”Men hvad jeg kan jeg giör; de svage Hænder
”Jeg folder paa din Isse, sukkende
”Til ham som dig og mig og Alle kiender:
”Du Kilde til al sand Velsignelse!
”Jeg trygler ey om Aar og mange Dage
”For denne Dreng, og ey om stadige Held.
”Men rens hans Barm fra Synd, paa det hans Klage
”Ey haaner dig — saa skal der gaae ham vel.
”Men du som spotter mig fordi jeg setter
”Mti Haab til Gud, min Datters Mand, min Sön!
- ↑ Beste. — Far- og Morfar, Far- og Mormoer tiltales af den norske Almue med det Hædersnavn Besta.
