Side:Jens Zetlitz - en norsk Höst.djvu/34

”Hör mig, og för du med den Stærke trætter
”Og kræver din besvegne Dagværks Lön,
”Og för du ægger op den bittre Klage
”Dit Krav at skrive og indtvinge det,
”Giv Alt hvad uforskyldt du har tilbage
”Da overtænk i Intets Örk din Ret.
”Hvad savner du? hvad er det som du kræver?
”Og imod hvem opstaaer du fnysende?
”Gud tog din Gaard, men du og dine lever;
”Og er ey Kroppen meer end Klæderne
”Og Livet meer end Maden? Arme Daare!
”Saa vrider Hunger alt dit Underlivm
”At Viisdom skulde billige din Taare
”Og höre taus din Mismods dumme Kiv!
”Mens Loftet har en enkelt Lev, mens Klæder
”Din Blussel skiule, medens draabfrit Tag
”Modtager dig, hvad er det du begræder?
”Et Afsavn for en saare uvis Dag.
 ”Hör du! som gaaer med Herren Gud i Rette,
”Hvad Lövte bröd han? Lært af ham du bad:
”Giv os i Dag vort Bröd. See dine mætte,
”Og kald ham Fader og vær sönlig glad.
”Hvis ikke, siig: At han formaaer ey længer