Thi Qvæg og Avling, Alt hvad Bonden skatter
Af voldsom Flom var fiendtlig skyllet hen.
Da strömmed ingen Graad paa Asoukts Kinder,
Kun hule Suk fra qvalfuld Harm bröd ud
Med Daarskabs Taler: ”Dagfind nu jeg finder
”At Du forgieves ey har troet paa Gud.
”Nu lönner han dig, nu oplöft dit Hierte
”Og tak ham for den Alderdom du nöd
”Nu sæt din Viisdom mod din Afkoms Smerte
”Mæt os med Lovsang nu, vi mangle Bröd!
Den Gamle havde grædt, hans dumme Öye
Var endda vaadt, og paa sit matte Knæ,
Sin yngste Dattersön han holdt med Möye,
Mens Askout sagde sin Bespottese.
Besværlig Gutten han paa Gulvet satte,
Paa Drengens Isse faderlige Haand
Han lagde rystende, og sagde: ”Matte
”Er disse Hænder nu og tung min Aand
”Jeg knap kan bryde Leven[1], ikke tygge
”Det kiere Bröd för jeg har blödet det
- ↑ Lev — et norsk Ord, som betyder det i Norge brugelige Havre-Bröd, tyndt udbagt i en rund Figur.
