Side:Ivar Aasen - Norske Ordsprog.djvu/95

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Kufta-Kunſt 79 Kui vil ikkje“hugſa, at ’ho heve voret Kalv. onc:e— Kui kjem ikkje i Hug, at ho var Kalv. Den ſom eig Kui, kann og taka i Rova. El. — halda

chRova. (Trondh.). tydft— Om die maa nt, det aiam-at no deim

um . Kui gj3“3g aldri ſo langt, at Raya ei fylgjer med. (Wilſe). Naar Kui heve miſt Rova, ſo ſer ho kvat Rova dugde til. Jf. Det kann koma den Dagen, daa Kui treng Rova ſi. Naar den eine Kui ſkinar, ſo ſkina hine med. Kui ſer ve.l, kvat beſte Graſet veks. Sidſte Kui fær ſkitnaſte Graſet. (Nordl.). Kui mjølkar fraa Mulen. (—: iFothold til detFodet,fom bMfust). Øſtl. —— tydn— Dic Kuh aaikcht dutchs Maul. Det hjelper litet, at Kui mjolkar, naar ho ſpenner Mjolke- bytta i Koll. Kui vil ikkje hoyra, at Hoyet minkar. Kui kann døya, medan Graſet gror. Svoltne Kyr maa myket rauta. “ Knfta. Ei Kufta og ein Kjole er meſt lika gode. Ei graa Kufta kann hava myket under ſeg. Eller: Det bur myket under ei graa Kufta (Trondh.). Kula. D’er ikkje kvat Kula, ſom kann drepa ein Bjørn. D’er ikkje alle Kulor, ſom raaka. kmma (kann). Ein lyt ymiſt kunna, ſom ein ikkje heve loert. (Ein fcer lcera ſeg nokot ſjølv). Inkje kunna er laakt, og inkje vilja er verre. Han kann inkje, ſom inkje vil. D’er mangt ein kann og ikkje ſkal. Ein kann det ein vil, naar ein berre vil det ein kann. Den ſom ikkje kann ſom han vil, fær vilja ſom han kann. Det ein kann, ſkal ein gjeraz det ein ikkje kann, ſkal ein lata vera. Den ſom kann, ſkal hava Æra; den ſom ikkje kann, ſkal loera. Kunſt. D’er ſtor Kunſt aa hjelpa ſeg med litet.