Side:Ivar Aasen - Norske Ordsprog.djvu/8

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


islandſke Ordſprog har man et betydeligt Forraad i Gudmund Jonſons „Safn af islenzkum ordskvidum“ (1830), hvortil der ſenere er kommet adſkillige Tillæg.

Her hos os har derimod en Opſamling af Landets Ordſprog længe været forfømt. En Deel af dem er maaſkee i tillempet Form indgaaet i de danſke Samlinger; ialfald ſeer man, at P. Syd har beftræbt ſig for at faae Ordſprog fra Norge. „De Nordſke haver jeg havd verſt for at bekomme, ihvor meget jeg hos de indfødde haver ſøgt derom“, hedder det i hans Fortale. Formodentlig ere dog adſkillige Ordfprog blevne optegnede i en eller anden Deel af Landet; men de ere ikke komne paa Prent og have altſaa ikke kommet til nogen Benyttelſe. En liden Samling fra Smaalenene findes trykt ſom Tillæg til Wilſe’s Beſkrivelſe over Spydeberg (1780). En ældre Samling i Amtmand De Fines Beſkrivelſe over Stavanger Amt er derimod førſt nylig kommen paa Prent. En anden Samling, ſom ikke har været prentet, er forefunden iblandt Præſten Leem’s Optegnelſer, hvoraf en Afſkrift har været mig velvillig meddeelt af Dr. Skavlan. Disſe Optegnelſer indeholde et lidet godt Forraad af veftenfjeldſke Ordſprog og Talemaader og ere meget godt ſkrevne, ſaa at man kun ſkulde ønſke at have noget mere fra den ſamme Haand.

Til Benyttelſe ved min førſte Udgave af de norſke Ordfprog (1856) havde jeg foruden mine egne Optegnelſer kun den nysnævnte Samling af Wilſe og dernæſt et Par Samlinger i Haandſkrift, nemlig en fra Valders og en fra Stjørdalen. Senere ere derimod flere Samlinger tilkomne, ſom ſiden fkulle nævnes. Disſe Samlinger indeholdt naturligviis adſkilligt, ſom ikke netop var nyt eller nu førſt optegnet; men ved Siden deraf gav de dog et betydeligt nyt Forraad, ſaa at hvis alt det gamle ſkulde blive ſtaaende, og alt det nye blive tillagt, vilde Samlingen nu blive temmelig ſtor. Imidlertid ſyntes det dog ikke nød-