Side:Ivar Aasen - Norske Ordsprog.djvu/8

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

islandske Ordsprog har man et betydeligt Forraad i Gudmund Jonsons „Safn af islenzkum ordskvidum“ (1830), hvortil der senere er kommet adskillige Tillæg.

Her hos os har derimod en Opsamling af Landets Ordsprog længe været forfømt. En Deel af dem er maaskee i tillempet Form indgaaet i de danske Samlinger; ialfald seer man, at P. Syd har beftræbt sig for at faae Ordsprog fra Norge. „De Nordske haver jeg havd verst for at bekomme, ihvor meget jeg hos de indfødde haver søgt derom“, hedder det i hans Fortale. Formodentlig ere dog adskillige Ordfprog blevne optegnede i en eller anden Deel af Landet; men de ere ikke komne paa Prent og have altsaa ikke kommet til nogen Benyttelse. En liden Samling fra Smaalenene findes trykt som Tillæg til Wilse’s Beskrivelse over Spydeberg (1780). En ældre Samling i Amtmand De Fines Beskrivelse over Stavanger Amt er derimod først nylig kommen paa Prent. En anden Samling, som ikke har været prentet, er forefunden iblandt Præsten Leem’s Optegnelser, hvoraf en Afskrift har været mig velvillig meddeelt af Dr. Skavlan. Disse Optegnelser indeholde et lidet godt Forraad af veftenfjeldske Ordsprog og Talemaader og ere meget godt skrevne, saa at man kun skulde ønske at have noget mere fra den samme Haand.

Til Benyttelse ved min første Udgave af de norske Ordfprog (1856) havde jeg foruden mine egne Optegnelser kun den nysnævnte Samling af Wilse og dernæst et Par Samlinger i Haandskrift, nemlig en fra Valders og en fra Stjørdalen. Senere ere derimod flere Samlinger tilkomne, som siden fkulle nævnes. Disse Samlinger indeholdt naturligviis adskilligt, som ikke netop var nyt eller nu først optegnet; men ved Siden deraf gav de dog et betydeligt nyt Forraad, saa at hvis alt det gamle skulde blive staaende, og alt det nye blive tillagt, vilde Samlingen nu blive temmelig stor. Imidlertid syntes det dog ikke nød-