Side:Ivar Aasen - Norske Ordsprog.djvu/7

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


anſees ſom Ordſprog eller ikke. Spørgsmaalet om hvad et Ordſprog egentlig er, har været noget forſkjellig behandlet af de Forfattere ſom have ſkrevet derom. Nogle have villet paaſtaae, at egentlige Ordſprog ere kun de, ſom indeholde en Lignelſe eller et Exempel og altſaa kunne bruges figurlig eller med en dobbelt Mening, ſaaledes ſom før er omtalt. Nogle have ogſaa taget det ſtrengt fra en anden Side, idet de ved Ordſprog kun ville betegne ſaadanne ſtaaende Talemaader, ſom ere meget brugelige og almindelig bekjendte blandt Folket i et Land. Men efter ſaadanne Regler maatte man da komme til at udelade meget, ſom var for godt til at udelades; og ſaaledes finde vi da ogſaa, at Ordſprogſamlere i andre Lande ſlet ikke have været ſaa nøieregnende i disſe Stykker, da tvertimod de fleſte ſtørre Samlinger indeholde meget, ſom er af temmelig tvivlſomt Værd. Sagen er, at der vel neppe kan gives nogen ſikker Regel for hvad der ſkal henregnes til Ordſprog, og Beſtemmelſen heraf vil altſaa for en ſtor Del beroe paa et Skjøn. Og naar man nu ſkal give en Overſigt over et Lands Forraad af Ordſprog, da vil man dog helſt være tilbøjelig til at medtage alt, hvad der ſynes nogenlunde pasſende, idet man foreftiller ſig, at der altid ſenere vil være Leilighed til at gjøre Udvalg og vrage alt det, ſom er til Overflod.

I vore Nabolande har man allerede længe havt ſtore Samlinger af Ordſprog paa Prent. I Danmark har man havt Peder Syv’s ſtore Samling (fra 1682 og 1688), og denne Samling har formodentlig havt nogen Indflydelſe paa det norſke Forraad da den i lang Tid viſtnok var den eneſte her i Landet bekjendte Ordſprogſamling. I Sverige har man fra en endda ældre Tid havt en ſtor Samling i Grubb’s „Svenſke Ordſeder“, et betydeligt Værk, hvori Ordſprogene ere opſtillede i alfabetiſk Orden med mange Sammenligninger og oplyſende Anmærkninger. Ogſaa af