Side:Ivar Aasen - Norske Ordsprog.djvu/9

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


nødvendigt at optage alt, hvad der ſaaledes var forefundet. Allerede den forrige Udgave indeholdt adſkillige Talemaader, ſom gjerne kunde være udeladte, deels fordi de havde kun liden Betydning, og deels fordi de ſtode paa noget løs Grund eller ſyntes at være Efterligninger af fremmede Ordſprog. Og da nu Forraadet var ſaa meget ſtørre, ſaa var der altſaa bedre Leilighed til at vrage og udelade alt det, ſom havde for liden Betydning; og denne Leilighed har jeg da ogſaa benyttet. Men da nu en ſaadan Vrag ning altid maa beroe paa et Skjøn, ſaa vil maaſkee nogle Læſere ſynes, at jeg har vraget for meget, medens andre ville ſynes, at jeg burde vrage meget mere. Imidlertid er da den nye Udgave bleven noget forſkjellig fra den forrige, idet noget af det gamle Forraad er udelukket, medens derimod endeel nyt Forraad er indkommet, ſaa at Mængden i det hele er lidt ſtørre, ſkjønt mere ſammentrængt end i forrige Udgave.

Den ſtørſte Forſkjel mellem denne og den forrige Ud gave er ellers den, at Ordſprogene her ere ſatte i en ganſke anden Ordning, idet den hele Opſtilling fra førſt til ſidſt er forandret, I forrige Udgave vare Ordſprogene opſtillede i visſe Rækker eller Grupper efter deres Indhold og Mening, ſaaledes at enhver Række havde en vis Overſkrift for at betegne Indholdet. Denne Ordning har den Fordeel, at de Ordſprog, ſom ligne hinanden meſt i Mening og Anvendelſe, kunne findes ſamlede paa eet Sted, ſaa at de paa en Maade oplyſe og forklare hverandre og altſaa kunne læſes i Sammenhæng ſom en Række af Bemærkninger om ſamme Ting. Men paa en anden Side har denne Ordning ſine ſtore Ulemper, ſom iſær grunde ſig derpaa, at man ved denne Opſtilling ikke har nogen almindelig Regel at følge og altſaa har for megen Leilighed til en ſelvtykkelig eller vilkaarlig Fremgangsmaade, blandt andet deri, at man altid Vil lægge meſt Vægt paa den figurlige