gro-Cnll 51 gto. Det gror fyrr gangande Fot. (Cstltlis os Den som os stittiae til at gaa omkrins os lyae F—de). I salders: „Dce gror gan- gande Fot““ mot de me Ved maa tc-um i Vatn-tmo. mget lig- nende er det gamle dansie: Sud gror gangendes Fod, end svelter fiddendes maa (NlkLtlW m). „ „ Det gror sjeldan um den Stetnen, som osta er skIeplad. Rogle St-dct— — som osta er rumplad. El. umsnudd). Fiautlia om„ FltItllkllcFt— „ Det gror sIeldan i Aalmennmgs Vegar. ostac— Det gror ikkje Gras i Aalmennings-Vegom. Grmm. Paa laus Grnnn kann ein litet byggja. Di lausare Grunn, di lettare aa grava. Grvta. Ei liti Gryti kann og koka Mat Det ein et’ or Gryta, fær ein ikkje paa Fatet. Naar Gryta gøyser, slaer ein kaldt Vatn i. Smaa Grytor koka snart utyver. Smaa Grytor hava ogso Øyro. (ncgcutlig om Bot-n, som kom-e til at bytte en lIemmelig Samdale). Grytehodda er lika lang, anten ho liss, elder ho stend uppc. Gut-endt paa det Tilsaelde, at en Bei ligesaa godt kan lcogges om- kring en Bjerghyide som over denne). Gtøda. Aars Groda er Aars Føda. (Leem). Vatn fvcnsr og d . DetmFjem ingi Grøda i Hus utan Meda. Gnd. Det som Gud vil hava sram, kann ingen hindra. Den som Gud vil spara, skal aldri illa sara. Med Guds Hjelp kann den veike verda sterk. D’er ikkje alt Gudsord, som er prentat. Gudsord og Pengar er ikkje til aa skjemta med. (Wilse). 3 Söedle:t kos „Gud“ have s’lere Ordsprog „Baar Herre“ og henføres her un- r r: ar. gul (u’). Gut og gran er skjerande Aaker. ro— Mat kan nok fkjcere Ageren, om ikke alt Korn er suldmodent). Vald. Gnll. Det er ikkje Gull, alt som glimar. Gull er Gull, um det endaa ligg i Sorpdnngen. Ein skal ikkje venta aa ausa Gull med Gaupnom. Gull er godt; men Mat lyt ein fyrst l)ava. Ein kann koypa Gullet for dyrt og. 4O
