40 fara — gamall fara. Den som myket skal fora, fær spaklege fara. Den som fører nokot til deg, fører ogsaa nokot fraa deg. (Om Sladder). “ G.— Gagn. Det som gjerer Gagn, er godt nog. Den som gjerer seg Gagn af fin Skade, er klok. Den som heve Gagnet, kann hava Moda med. galen. Han er ikkje galen, som illt ottast. (Berg). Den som er galen, han heve det i Hovndet. (D. c. han har sin SkadeiHovedet1. Berg. Ein kann„vera lenge galen, fyrr ein gaar det sjolv. (3Hfpt maa myket dct). —4 Mangein er galen, og gaar det ikkje; mangein heve Vit og naar det ikkje. (Tel.). Galne Folk skal ein ganga or Vegen fyre. Av galne Folk og smaa Born skal ein verda viis. Den galnaste segjer det sannaste. — Galne Folk segja Sanningi. (If. ør). D’er galet, kven det er, som galet fer. D’er inkje so galet, det ei er godt til eitkvart. Gall. D,ct Gull i cIllc. (0: Enhver kan dog engang blive ovhidfet til Brede). J Stedet for „Gall“ (o: Galde) stger man ofte .,Galle“, og dette kunde maa ee vcere en Mindelfe om et andet gammelt Qrd: Galle l-d2 il, Mfmgel). Ff. G.N. Er-at 1n3dr fv5 8ödr, at 8alli né fyl8i. (HuflMu’llllflIW3). gamall. Ein verd aldri for gamall til aa loera. Gamall i Garden er eit godt Merke. El. D’er godt aa vere gamall i Garden. (Jfckt om Tjeneftefoll, som have vcetet mange Aar i famme Hnns). D’er leidt vera gamall aa galen. (Jf— ung). — Ein ga- mall og galen tek ingi Lot. Den gamle er eldst. (If. Sv. Gc-mmct at alltid eitdft. Jsl.oc-1it om ellstir . Hav dei 3;am1c til Raad, og dei uugc til Hjc1p. Sjaa paa dei gamle, so ser du kvat du sjølv vil verda. Gamle-Mannen er ikkje god aa dylja. Den gamle viser, kvat den unge var. Som dei gamle sungo, so kveda dei unge.
