26 etla —— fagna Det lagast ein Etar til. (o— Detføier sisfaa,atlNsn attidfm mct). Det verd nog fyre ein Etar; d’er verre fyre ein Drikkar. (Trondh.). — Det verd Mann av ein Etar, men aldri av ein Drikkar. (S. drikka). etla. D’er godt aa etla seg det beste til sidst: Ein etlar seg vida, der ein aldri kjem. Etlingi skytst, men aldri Lagnaden. (s— Om Maate f1aa feil, men ikke Skjcelmen). Meddeelt: „Etlan styst, men Lagnan al- dri“ (cftetLttut’s Opteanelfer). „ Etlan styst, men Lagna’n skeer“ (sra Sogn). — tttet. Den som kjem etter-, fær sjeldan det beste- Den som kjem etter hinom, fær eta med Svinom. D’er uvandt gjera etter, naar ein heve gjort fyre. (Hall.). Etterpaa kjem tunnt Øl. (Joed.). Etterpaa veit alle Mann Raad. C—tterraadi er alltid klok (D’er berre leidt, at ho kjem for seint). Ettertanken er god, men Fyretanken er betre. (El. best). F. Fader. D’er faae som Fader, og ingen som Moder. D’er uvandt vera Fader; d’er vandt aa vera Moder. (El. det er Vcrrc vera Moder). Hall. Som Faderen gjeng fyre, kjem Sonen etter. Ein Fader kann ein faa atter, men aldri ei Moder. fager. Han er sager, som ser fagert sram. (Jf.—Eng. Hands0me iS Mat l1ands0me does). “ Det er mangt sagert, som er liten Fagnad med- D’er mangt, som er fagert aa sjaa, so lenge som d’er langt ifraa. fagna. D’er lett aa fagna, naar andre lata til. (O:—Let Sag at om-rtc, um andre bekoste det). Egentlig: „Dœ ae søyint aa fagne, daa.are lata te“. Hall.
