Side:Ivar Aasen - Norske Ordsprog.djvu/42

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


26 etla —— fagna Det lagaſt ein Etar til. (o— Detføier ſisfaa,atlNsn attidfm mct). Det verd nog fyre ein Etar; d’er verre fyre ein Drikkar. (Trondh.). — Det verd Mann av ein Etar, men aldri av ein Drikkar. (S. drikka). etla. D’er godt aa etla ſeg det beſte til ſidſt: Ein etlar ſeg vida, der ein aldri kjem. Etlingi ſkytſt, men aldri Lagnaden. (s— Om Maate f1aa feil, men ikke Skjcelmen). Meddeelt: „Etlan ſtyſt, men Lagnan al- dri“ (cftetLttut’s Opteanelfer). „ Etlan ſtyſt, men Lagna’n ſkeer“ (ſra Sogn). — tttet. Den ſom kjem etter-, fær ſjeldan det beſte- Den ſom kjem etter hinom, fær eta med Svinom. D’er uvandt gjera etter, naar ein heve gjort fyre. (Hall.). Etterpaa kjem tunnt Øl. (Joed.). Etterpaa veit alle Mann Raad. C—tterraadi er alltid klok (D’er berre leidt, at ho kjem for ſeint). Ettertanken er god, men Fyretanken er betre. (El. beſt). F. Fader. D’er faae ſom Fader, og ingen ſom Moder. D’er uvandt vera Fader; d’er vandt aa vera Moder. (El. det er Vcrrc vera Moder). Hall. Som Faderen gjeng fyre, kjem Sonen etter. Ein Fader kann ein faa atter, men aldri ei Moder. fager. Han er ſager, ſom ſer fagert ſram. (Jf.—Eng. Hands0me iS Mat l1ands0me does). “ Det er mangt ſagert, ſom er liten Fagnad med- D’er mangt, ſom er fagert aa ſjaa, ſo lenge ſom d’er langt ifraa. fagna. D’er lett aa fagna, naar andre lata til. (O:—Let Sag at om-rtc, um andre bekoſte det). Egentlig: „Dœ ae ſøyint aa fagne, daa.are lata te“. Hall.