Side:Ivar Aasen - Norske Ordsprog.djvu/40

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest




elleve. D’er langt imillom elleve og ſjau. Trondh.
Det er det ellevte Bodord: Du ſkal bida. —— (hos Tydſkerne derimod: Lat deg ikkje ſskæma. (Laß dich nicht verb1uffen).

elſka. Ein fær ikkje elſka alt, ſom Augat lyfter aa ſjaa.
Elſka med Vit, ſo varer det lenge. — Elſka meg litet, og elſka meg lenge. (Engelfk: Love me 1ittle, and love me long).
Elſkug er laak aa løyna. (El. vond aa dølja).
Elſken ſer inkje Lyte. — Elfkug er blind.
Naar Elſken er heitaſte, er halve Vitet bnrte.

elta. Den ſom vil elta ein annan yver tvau Gjerde, lyt yver det fyrſte fjolv. (Sæt.).

Elv. D’er liti Elv, ſom ein ikkje kann drikka ſeg utyrſt i.
Den ſom fylgjer Elvi, kjem eingong til Sjøen.

Embætte. Det heve kvart Embætte ſin eigen Vande. El. D’er inkje Embaette vandelauſt. (Berg.).
Embættet røyner Mannen.
Den ſom heve mange Embætte, ſtyrer ikkje alle jamgodt. — Den ſom heve tie Embætte, ſtyrer inkje til Gagns. (Jf. Svenſk: Fjorton embeten, ſemton olyckor.).
Den ſom vaar Herre giv Embætte, giv han Vit med. (Efter det tydſke).

Ende. Ein Ende ſkal allting hava.
Allting heve ein Ende, ſonær ſom Pylſa: ho heve tvo. - Tydsk: Alle Ding hat ein Ende, und die Mettwurst hat zwei. Engelſk: Every thing hath an end, and a pudding hath two.
Ein Gong lyt Enden koma.
Det verd Ende paa det gode ſom paa det vonde.—— D’er Ende paa den Joli, ſom var i Fjor. (Vald.).
Enden er ikkje Upphavet lik.
Enden verd ofta betre end Byrjingi. (El. Upphavet).
Det ſpyrſt meir um Enden en Upphavet. — Det vil alle vita, kvat Enden verd.
Naar Enden er god, ſo er alt godt.
D’er godt, naar Endarne naa i Hop. (ɔ: Naar det gamle Forraad varer, til det nye kan komme).

Eng. Engi er Moder til Aakren.
Grøne Engjar gledja baade Folk og Fe.