Side:Ivar Aasen - Norske Ordsprog.djvu/13

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Landskab, ſaaſom Hallingdal (Hall.), Telemarken (Tel.), Hardanger (Hard.), Nordhordland (Nhl.) eller Søndmøre (Sdm.), ſaa betyder dette ikke, at Ordſproget er ſkrevet i Landſkabets Dialekt, men kun at det førſt er bemærket eller optegnet i denne Deel af Landet. Og da det er ſandſynligt at mange Ordſprog bruges meget videre, end ſom hidtil er bemærket, ſaa har jeg nogle Gange ogſaa tilladt mig at nævne et ſtørre Landſkab ſaaſom Øſtlandet (Øſtl.), Trondhjems (Trondh.) eller Bergens Stift (Berg.). Kun i enkelte Tilfælde har jeg anſeet det tjenligt at anføre et Ordſprog i en ſærlig Bhgdemaalsform, og i disſe Tilfælde er det da tilføiet ſom en Sideform med Anførſelstegn („–“) og ellers med ſamme Slags Skrift.

I Almindelighed ere Ordenes Former her de ſamme ſom i forrige Udgave. De Ord, ſom have faaet nogen Forandring, ere meget faa, men da det netop er ſaadanne Ord, ſom ere meget brugte, ſaa vil Forandringen let blive bemærket. Dette er Tilfældet med „dat“ og „dan“, ſom her ere ſkrevne „det“ og „den“, da det her ikke ſyntes nødvendigt at holde faſt ved den ældre Form, ſom ogſaa kan ſiges at have visſe Grunde imod ſig (hvorom ſe Norſk Grammatik, S. 189). I Lighed hermed er Formen „dar“ forandret til „der“. – Formen „deſs“ ved Komparativ (f. Ex. deſs lenger, deſs betre) er her ombyttet med „di“, ſom vel er mindre brugt, men ſom dog netop er den rette Form og ſom viſtnok ogſaa ligger til Grund for den fordunklede Form „te“ eller „til„ ſom tildeels er kommen i i Brug – Sammendragningen „d’er“ for „det er“ (ſæd- vanlig udtalt: dæer, dær eller dæ) er ofte bleven benyttet ligeſom i forrige Udgave, da den pasſer ſaa godt for Ordſprogets Trang til Korthed og kan desuden være ligeſaa tilladelig ſom det engelſke »’tis« (for: it is) og det tydſke „’siſt“ (for: es iſt), ſom ſtundom findes brugt i Ordſprog og Vers, men ellers ikke i ſædvanlig Stiil. – Ved Ordet