De ordsprogelige Talemaader eller Mundheld (Vedstev)
ere her satte i en Afdeling for sig selv, ligesom i den forrige Udgave; dog er herved gjort den Forandring, at de
nu ere opstillede i en enkelt Række, medens de før vare
deelte i tre Rækker. Imidlertid burde jeg her have gaaet
et Skridt videre og sat disse Talemaader ind imellem de
egentlige Ordsprog, saa at man her kunde have altsammen
i en eneste Række saaledes som i de fleste Ordsprogsamlinger fra andre Lande. Dette kunde da ogsaa lade sig gjore,
idet man kun hehøvede en vis Betegning til Skillemærke
imellem Ordsprog og Mundheld; men uheldigviis blev det
ikke rigtig paatænkt, førend efterat Arbeidet allerede var
noget fremskredet. Imidlertid kan det ogsaa have sin Fordeel at finde disse Talemaader i en egen Asdeling.
Den Sprogform, hvori Ordsprogene ere skrevne, var noget udsørlig omtalt i Fortalen til forrige Udgave, og hvad der var ansørt, kunde gjerne her være gjentaget; men formodentlig er dette ikke saa ganske nødvendigt, da denne Sag nu ikke er saa ny eller saa lidet paatænkt som ved forrige Leilighed. Det kan bemærkes, at de benyttede norske Samlinger ere allesammen skrevne i Bygdemaal, med Undtagelse af en eneste, nemlig Wilse’s Samling fra Smaalenene, da denne er skreven i dansk Form med Optagelse af enkelte norske Ord. Ligesaa kan det bemærkes, at det samme Ordsprog ofte gjenfindes i flere af disse Samlinger og altsaa med de Asvigelser, som tilhøre vedkommende Bygdemaal; men disse Afvigelser have saa liden Betydning at det kun vilde blive kjedeligt at anføre dem alle. Og at skrive nogle Ordsprog i den ene Dialekt og nogle i den anden, vilde ogsaa blive ubekvemt for almindelige Læsere, som helst ville see den samme Form overalt, for at de kunne vide at gjenkjende Ordene og vænnes til at læse Sproget med nogen Lethed. Her er altsaa alt ført tilbage til samme Form; og naar her stundom er nævnt et Land-
