Hopp til innhold

Side:Iliaden.djvu/80

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
FEMTE SANG.
DIOMEDES' HELTEGJERNINGER.


Nu gav Pallas Atene den vældige helt Diomedes,
Tydevs' søn, baade kræfter og mod, saa han straalte blandt alle
mandige helter fra Argos og vandt sig uvisnelig hæder.
Klart hun tændte fra hjelm og fra skjold en uslukkelig flamme
lik hin stjerne hvis straalende lys er klarest av alle,
naar den ved høst stiger op av sit bad i Okeanos' vande.
Likesaa lysende tændte hun nu fra hans hode og skuldre
flammende ild og drev ham til kamp hvor stimlen var tættest.
Dares var en av de troiske høvdinger, rik og høibaaren,
guden Hefaistos' prest. To herlige sønner var født ham,
Fegevs og helten Idaios; i alleslags kamp var de øvet.
Brødrene stormet fra fylkingen frem og for ham i møte.
Begge stod høit paa sin vogn; men tilfots Diomedes dem møtte.
Men da de hastende frem var kommet hverandre paa livet,
slynget den mandige Fegevs først sin vældige lanse.
Streifende Tydevs' søn for spydsodden over hans venstre
skulder; men rammet ham ei. Da stormet i hast Diomedes
frem med sit spyd, og han slynget det ei fra sin næve forgjæves.
Midt i brystvorten traf han og støtte ham ned fra hans stridsvogn.
Ned fra den prægtige vogn sprang helten Idaios og flygtet.
Ei fik han mod til at verne sin fældede bror; ti han hadde
visselig ei kunnet frelse sig selv for døden den sorte.
Dog, han blev frelst av Hefaistos som rykket ham bort i en taake
forat hans graanede far ei helt skulde kues av sorgen.
Tydevs' modige søn drev hestene bort og befalte