Denne siden er korrekturlest
Tevkros’ lod var det første som kom, og med vældige kræfter
sendte han straks sin vingede pil, men glemte at love
guden Apollon av førstekulds lam et rikelig offer.
Vildduen rammet han ei; ti Apollon formente ham seiren.
Derimot traf han ved benet hin snor som bandt den til masten.
Glat skar den skjærende odd paa hans pil sig tvers gjennem snoren.
Vildduen svang sig mot himlen paa utspilte vinger, mens snoren
hang fra dens fot imot jorden. Da jublet akaiernes sønner.
Raskt grep Meríones til og rev ham hans bue av hænde,
mens han forlængst hadde grepet sin pil, da den anden tok sigte.
Høvdingen lovet i selvsamme stund fjernskytten Apollon
at han av førstekulds lam skulde bringe ham rikelig offer.
Høit under skyerne saa han den frygtsomme due og rammet
fuglen som svævet i kredsende flugt, under vingen i brystet.
Pilen fôr tvers gjennem duen og dalte tilbake til jorden
foran Meriones’ fot og boret sig fast, medens fuglen
satte sig ned paa den kneisende mast av det blaastavnte fartøi,
bøiende halsen og hængende mat med de fjærtætte vinger.
Livskraften flygtet fra lemmerne straks, og fjernt ifra skytten
tumlet den ned, mens folket stod spændt og saa det med undren.
Tok da Meríones straks de ti tveeggede økser.
Tevkros bar med sig til skibene hjem de ringere økser.
Pelevs’ søn bar frem en langskaftet lanse i kredsen,
dertil en kjele, ei sværtet av ild og med meislede blomster,
værdsat likt med en okse. Da reiste sig kjæmper til spydkast.
Op stod Atrevs’ søn, den mægtige drot Agamemnon.
Drotten Idomenevs’ væbner Meríones reiste sig dernæst.
Pelevs’ søn, den fotrappe drot, tok derpaa til orde:
«Atrevs’ søn, vi vet jo hvor let du mestrer os alle,
og at du slynger din lanse med kraft som vor ypperste spydhelt.
Gaa nu med denne som hædrende pris til de stavnkrumme snekker.
La os saa skjænke den mandige helt Meríones lansen.
Saa er mit ønske og bud, hvis det huer dig selv i dit hjerte.»
Saa han talte, og mændenes drot Agamemnon var villig.
Gav han da lansen som pris til Meríones; men Agamemnon
rakte sin gjæve herold Taltybios prisen at bære.
sendte han straks sin vingede pil, men glemte at love
guden Apollon av førstekulds lam et rikelig offer.
Vildduen rammet han ei; ti Apollon formente ham seiren.
Derimot traf han ved benet hin snor som bandt den til masten.
Glat skar den skjærende odd paa hans pil sig tvers gjennem snoren.
Vildduen svang sig mot himlen paa utspilte vinger, mens snoren
hang fra dens fot imot jorden. Da jublet akaiernes sønner.
Raskt grep Meríones til og rev ham hans bue av hænde,
mens han forlængst hadde grepet sin pil, da den anden tok sigte.
Høvdingen lovet i selvsamme stund fjernskytten Apollon
at han av førstekulds lam skulde bringe ham rikelig offer.
Høit under skyerne saa han den frygtsomme due og rammet
fuglen som svævet i kredsende flugt, under vingen i brystet.
Pilen fôr tvers gjennem duen og dalte tilbake til jorden
foran Meriones’ fot og boret sig fast, medens fuglen
satte sig ned paa den kneisende mast av det blaastavnte fartøi,
bøiende halsen og hængende mat med de fjærtætte vinger.
Livskraften flygtet fra lemmerne straks, og fjernt ifra skytten
tumlet den ned, mens folket stod spændt og saa det med undren.
Tok da Meríones straks de ti tveeggede økser.
Tevkros bar med sig til skibene hjem de ringere økser.
Pelevs’ søn bar frem en langskaftet lanse i kredsen,
dertil en kjele, ei sværtet av ild og med meislede blomster,
værdsat likt med en okse. Da reiste sig kjæmper til spydkast.
Op stod Atrevs’ søn, den mægtige drot Agamemnon.
Drotten Idomenevs’ væbner Meríones reiste sig dernæst.
Pelevs’ søn, den fotrappe drot, tok derpaa til orde:
«Atrevs’ søn, vi vet jo hvor let du mestrer os alle,
og at du slynger din lanse med kraft som vor ypperste spydhelt.
Gaa nu med denne som hædrende pris til de stavnkrumme snekker.
La os saa skjænke den mandige helt Meríones lansen.
Saa er mit ønske og bud, hvis det huer dig selv i dit hjerte.»
Saa han talte, og mændenes drot Agamemnon var villig.
Gav han da lansen som pris til Meríones; men Agamemnon
rakte sin gjæve herold Taltybios prisen at bære.
