Denne siden er korrekturlest
Spænd da du om skuldre og bryst min herlige rustning.
Før til den herjende kamp myrmidonernes krigerske skarer,
eftersom troerne flokker sig alt som en mørknende stormsky
om vore snekker med seirende kraft, og akaierne trænges
sammen paa stranden, hvor pladsen er knap som de endnu kan verge.
Troernes samlede by er rykket imot dem og kjæmper
trodsig og kjækt; ti de ser ikke mer min luende stridshjelm
blinke saa truende nær; da tok de nok flugten og fyldte
graven med dynger av lik, hvis mændenes drot Agamemnon
da hadde mildnet mit sind. Nu kjæmper de like ved leiren;
ti Diomedes svinger ei mer i rasende næver
lansen til vern for akaiernes mænd mot døden den grumme.
Likesaa litt har jeg hørt at Atrevs’ søn, den forhatte,
aapnet sin mund til et rop; men videnom gjalder den grumme
Hektors forfærdende rop til troernes mænd, og med hærskrik
fylder de sletten i seirende kamp mot akaiernes stridsmænd.
Skynd dig allikevel frem og verg vore skibe, Patroklos,
kraftig mot faren, saa fienden ei med luende flammer
stikker vor flaate i brand og røver os hjemfærdens glæde.
Lyd mig, og merk dig vel mine ord og læg dem paa hjerte,
forat du vældig kan øke mit ry og vinde mig hæder
hos det danaiske folk, saa de sender mig snarlig tilbake
møen, den fagre, og skjænker som vederlag herlige gaver.
Driv dem fra skibene bort; men kom saa tilbake, ti skjænker
Heras høittordnende husbond dig end den herligste hæder,
maa du dog ei la dig egge til kamp mot de krigerske troer,
naar ikke selv jeg er med; ti da gjør du skaar i min hæder.
Bli ikke stolt av dit held, naar du fælder i kampenes tummel
troernes kjæmper, og før ikke selv vore stridsmænd mot Troja.
Da kunde en av de eviges slegt fra det høie Olympen
møte dig barsk; ti de elskes jo høit av fjernskytten Foibos.
Nei, vend om, saasnart du har frelst vore stavnhøie snekker.
La saa de andre faa tumle sig vildt i kamp over sletten.
Maatte dog, mægtige Zevs og Pallas og Foibos Apollon,
hverken en troer, saa mange de er, kunne flygte fra døden,
eller en stridsmand fra Argos, naar bare vi to kunde frelses,
saa vi alene fik sprængt det hellige Ilions mure.»
Saaledes talte de tvende med vekslende ord til hinanden.
Før til den herjende kamp myrmidonernes krigerske skarer,
eftersom troerne flokker sig alt som en mørknende stormsky
om vore snekker med seirende kraft, og akaierne trænges
sammen paa stranden, hvor pladsen er knap som de endnu kan verge.
Troernes samlede by er rykket imot dem og kjæmper
trodsig og kjækt; ti de ser ikke mer min luende stridshjelm
blinke saa truende nær; da tok de nok flugten og fyldte
graven med dynger av lik, hvis mændenes drot Agamemnon
da hadde mildnet mit sind. Nu kjæmper de like ved leiren;
ti Diomedes svinger ei mer i rasende næver
lansen til vern for akaiernes mænd mot døden den grumme.
Likesaa litt har jeg hørt at Atrevs’ søn, den forhatte,
aapnet sin mund til et rop; men videnom gjalder den grumme
Hektors forfærdende rop til troernes mænd, og med hærskrik
fylder de sletten i seirende kamp mot akaiernes stridsmænd.
Skynd dig allikevel frem og verg vore skibe, Patroklos,
kraftig mot faren, saa fienden ei med luende flammer
stikker vor flaate i brand og røver os hjemfærdens glæde.
Lyd mig, og merk dig vel mine ord og læg dem paa hjerte,
forat du vældig kan øke mit ry og vinde mig hæder
hos det danaiske folk, saa de sender mig snarlig tilbake
møen, den fagre, og skjænker som vederlag herlige gaver.
Driv dem fra skibene bort; men kom saa tilbake, ti skjænker
Heras høittordnende husbond dig end den herligste hæder,
maa du dog ei la dig egge til kamp mot de krigerske troer,
naar ikke selv jeg er med; ti da gjør du skaar i min hæder.
Bli ikke stolt av dit held, naar du fælder i kampenes tummel
troernes kjæmper, og før ikke selv vore stridsmænd mot Troja.
Da kunde en av de eviges slegt fra det høie Olympen
møte dig barsk; ti de elskes jo høit av fjernskytten Foibos.
Nei, vend om, saasnart du har frelst vore stavnhøie snekker.
La saa de andre faa tumle sig vildt i kamp over sletten.
Maatte dog, mægtige Zevs og Pallas og Foibos Apollon,
hverken en troer, saa mange de er, kunne flygte fra døden,
eller en stridsmand fra Argos, naar bare vi to kunde frelses,
saa vi alene fik sprængt det hellige Ilions mure.»
Saaledes talte de tvende med vekslende ord til hinanden.