Denne siden er korrekturlest
gik de mot troerne kjækkere frem og brændte av kamplyst.
Styrtet nu straks Oilevs’ søn, den fotrappe Aias
foran de andre med malmhvæsset spyd, og Satnios traf han,
Enops’ søn. Hans mor var en skjøn najade som Enops
traf da han vogtet sit kvæg ved bredden av Satniosfloden.
Drotten Oilevs’ navngjetne søn fôr mot ham og rammet
helten i lysken. Han tumlet til jord, og i kreds om den faldne
møttes danaer og troiske mænd i vældige kampe.
Svingende lansen i haand fôr Polydamas frem som hans hevner,
Pántoos’ søn, og traf Areïlykos’ søn Protoënor
like i skuldren til høire, og spydet gik tvers gjennem skuldren.
Ned i støvet han faldt og grep med sin næve i jorden.
Jublende ropte Polydamas stolt med rungende stemme:
«Dennegang skulde jeg tro at Pántoos’ modige ætling
ei med den vældige næve har slynget sin lanse forgjæves.
En av argeierne fanget den op i sin krop, og som støtte
skal han vel bruke den nu, naar han vandrer til Hades’ bolig.»
Pralende talte han saa, og argeierne harmedes saare.
Ingen blev krænket saa dypt i sin sjæl som den kamplystne Aias,
Telamons søn; ti nærmest ved ham blev høvdingen fældet.
Spydet, det blinkende, slynget han raskt mot den vikende kjæmpe.
Dog, Polydamas selv fôr rapt til siden og undgik
døden, den sorte; men helten Arkilokos, søn av Antenor,
rammet hans spyd; ti i gudernes raad var han viet til døden.
Like ved leddet i nakken, hvor hodet er fæstet til halsen,
traf han i øverste hvirvel og avskar begge hans sener.
Faldt da hans hode til jord med munden og næsen i støvet
længe før knærne knælte til fald og benene svigtet.
Men til den gjæve Polydamas skrek den vældige Aias:
«Stolte Polydamas. Tænk dig nu om og svar mig oprigtig:
Mon ikke nu Protoënor fik vederlag nok i den faldne?
Lavættet tykkes han ei eller født av ringe forældre;
men han maa være en bror av hin hestetumler Antenor,
eller hans søn. Han maa slegte paa ham, ti hans træk er de samme.»
Troerne grepes av harm ved hans ord; ti hans gjætning var rigtig.
Akamas skjermet sin fældede bror og rammet med lansen
Promakos, drot for boiotiske mænd, da han slæpte den faldne
bort efter foten, og Akamas skrek med rungende stemme:
Styrtet nu straks Oilevs’ søn, den fotrappe Aias
foran de andre med malmhvæsset spyd, og Satnios traf han,
Enops’ søn. Hans mor var en skjøn najade som Enops
traf da han vogtet sit kvæg ved bredden av Satniosfloden.
Drotten Oilevs’ navngjetne søn fôr mot ham og rammet
helten i lysken. Han tumlet til jord, og i kreds om den faldne
møttes danaer og troiske mænd i vældige kampe.
Svingende lansen i haand fôr Polydamas frem som hans hevner,
Pántoos’ søn, og traf Areïlykos’ søn Protoënor
like i skuldren til høire, og spydet gik tvers gjennem skuldren.
Ned i støvet han faldt og grep med sin næve i jorden.
Jublende ropte Polydamas stolt med rungende stemme:
«Dennegang skulde jeg tro at Pántoos’ modige ætling
ei med den vældige næve har slynget sin lanse forgjæves.
En av argeierne fanget den op i sin krop, og som støtte
skal han vel bruke den nu, naar han vandrer til Hades’ bolig.»
Pralende talte han saa, og argeierne harmedes saare.
Ingen blev krænket saa dypt i sin sjæl som den kamplystne Aias,
Telamons søn; ti nærmest ved ham blev høvdingen fældet.
Spydet, det blinkende, slynget han raskt mot den vikende kjæmpe.
Dog, Polydamas selv fôr rapt til siden og undgik
døden, den sorte; men helten Arkilokos, søn av Antenor,
rammet hans spyd; ti i gudernes raad var han viet til døden.
Like ved leddet i nakken, hvor hodet er fæstet til halsen,
traf han i øverste hvirvel og avskar begge hans sener.
Faldt da hans hode til jord med munden og næsen i støvet
længe før knærne knælte til fald og benene svigtet.
Men til den gjæve Polydamas skrek den vældige Aias:
«Stolte Polydamas. Tænk dig nu om og svar mig oprigtig:
Mon ikke nu Protoënor fik vederlag nok i den faldne?
Lavættet tykkes han ei eller født av ringe forældre;
men han maa være en bror av hin hestetumler Antenor,
eller hans søn. Han maa slegte paa ham, ti hans træk er de samme.»
Troerne grepes av harm ved hans ord; ti hans gjætning var rigtig.
Akamas skjermet sin fældede bror og rammet med lansen
Promakos, drot for boiotiske mænd, da han slæpte den faldne
bort efter foten, og Akamas skrek med rungende stemme:
