Denne siden er korrekturlest
ledende ind Laodike, den skjønneste blandt hendes døtre.
Fast hun grep og trykket hans haand og spurte ham kjærlig:
«Hvi er du kommet, min søn, fra de hidsige kampe paa valen?
Visselig trænger akaiernes folk, som jeg hater at nævne,
haardt vore mænd i kamp om vor by. Dit hjerte har higet
efter at komme og løfte mot Zevs dine hænder fra borgen.
Vent, mens jeg henter dig kvægende vin, saa først du kan bringe
offer til alfader Zevs og alle de evige guder.
Derefter kan du da læske dig selv med et styrkende bæger.
Vinen gir mangefold styrke og mod, naar manden er mødig,
slik som du selv er træt av at verne i kamp dine landsmænd.»
Derpaa tok helten, den hjelmbuskvaiende Hektor, til orde:
«Hent ikke kvægende vin, ærværdige mor; ti du kunde
svække min kraft og jeg selv kunde glemme mit mod og min styrke.
Ofre den funklende vin til Zevs med urene hænder
gruer jeg for; ti det sømmer sig ei at be til den høie
skysamler, Kronos' søn, for den som er blodig og smudsig.
Nei, du maa skynde dig hen til den herjende Pallas' tempel,
bringende røkelse med og fulgt av de høibaarne kvinder,
og paa den haarfagre guddoms fang skal du lægge som gave
ydmyg det slør som tykkes dig størst og yndigst av alle,
det som du høiest har skattet av dem som du gjemmer i hallen.
Saa maa du love tillike at bringe i templet som offer
tolv utæmmede aarsgamle kjør, om gudinden vil ynkes
over vor by, over troernes barn og kvinder og verne
Ilions hellige by mot Tydevs' søn, mot den barske
lansesvingende helt, hin kjæmpe som slaar os med rædsel.
Gaa da i hast til den byttesamlende Pallas' tempel.
Selv vil jeg ile til Paris og be ham at komme til kampen,
om han maaske vil høre mit ord. Aa, maatte dog jorden
sluke ham straks; til sorg har Olympos' hersker ham fostret
baade for troernes folk og for Priamos selv og hans sønner.
Dersom jeg maatte faa se at han snart fik vandre til Hades,
tror jeg forvisst at min sjæl vilde glemme den grufulde jammer.»
Saa han talte, og straks gik hun ind i hallen og kaldte
ind sine terner. Da samlet de straks de høibaarne kvinder
rundt i byen; men selv steg hun ned i det duftende kammer.
Der laa yndige mønstrede slør, sidoniske kvinders
Fast hun grep og trykket hans haand og spurte ham kjærlig:
«Hvi er du kommet, min søn, fra de hidsige kampe paa valen?
Visselig trænger akaiernes folk, som jeg hater at nævne,
haardt vore mænd i kamp om vor by. Dit hjerte har higet
efter at komme og løfte mot Zevs dine hænder fra borgen.
Vent, mens jeg henter dig kvægende vin, saa først du kan bringe
offer til alfader Zevs og alle de evige guder.
Derefter kan du da læske dig selv med et styrkende bæger.
Vinen gir mangefold styrke og mod, naar manden er mødig,
slik som du selv er træt av at verne i kamp dine landsmænd.»
Derpaa tok helten, den hjelmbuskvaiende Hektor, til orde:
«Hent ikke kvægende vin, ærværdige mor; ti du kunde
svække min kraft og jeg selv kunde glemme mit mod og min styrke.
Ofre den funklende vin til Zevs med urene hænder
gruer jeg for; ti det sømmer sig ei at be til den høie
skysamler, Kronos' søn, for den som er blodig og smudsig.
Nei, du maa skynde dig hen til den herjende Pallas' tempel,
bringende røkelse med og fulgt av de høibaarne kvinder,
og paa den haarfagre guddoms fang skal du lægge som gave
ydmyg det slør som tykkes dig størst og yndigst av alle,
det som du høiest har skattet av dem som du gjemmer i hallen.
Saa maa du love tillike at bringe i templet som offer
tolv utæmmede aarsgamle kjør, om gudinden vil ynkes
over vor by, over troernes barn og kvinder og verne
Ilions hellige by mot Tydevs' søn, mot den barske
lansesvingende helt, hin kjæmpe som slaar os med rædsel.
Gaa da i hast til den byttesamlende Pallas' tempel.
Selv vil jeg ile til Paris og be ham at komme til kampen,
om han maaske vil høre mit ord. Aa, maatte dog jorden
sluke ham straks; til sorg har Olympos' hersker ham fostret
baade for troernes folk og for Priamos selv og hans sønner.
Dersom jeg maatte faa se at han snart fik vandre til Hades,
tror jeg forvisst at min sjæl vilde glemme den grufulde jammer.»
Saa han talte, og straks gik hun ind i hallen og kaldte
ind sine terner. Da samlet de straks de høibaarne kvinder
rundt i byen; men selv steg hun ned i det duftende kammer.
Der laa yndige mønstrede slør, sidoniske kvinders
