Denne siden er korrekturlest
Derefter talte han venlige ord til folkenes hyrde:
«Sandelig er du min gjesteven kjær fra fædrenes dage.
Oinevs har huset som gjest den herlige Bellerofontes
fordum og holdt ham paa tyvende dag tilbake paa borgen;
ja, og de skjænket hinanden de herligste gaver til avsked.
Oinevs gav ham et belte som skinnet i glødende purpur,
og en pokal av guld gav Bellerofontes til gjengjæld.
Hist paa min hjemlige borg fik den staa, da jeg gav mig paa færden.
Tydevs erindrer jeg ei. Han lot mig tilbake i hjemmet
endnu et barn, da akaiernes mænd maatte segne ved Teben.
Vel; men saa er jeg din gjesteven kjær derhjemme i Argos.
Du er i Lykien min, naar jeg gjester dig der i dit hjemland.
La os i tummelen sky at møte hinanden med lansen.
Selv har jeg troer og hjælpere nok at fælde i kampen,
dem som en gud mig under at naa paa føtterne rappe,
og for dig selv er der nok av akaiske mænd du kan dræpe.
Men la os nu bytte rustning, saa ogsaa de andre kan skjønne
grant at vi stolte fra fædrenes tid kan kalde os venner.»
Saaledes talte de to og hoppet saa begge fra vognen,
trykket hinanden i haand og lovet ubrødelig troskap.
Visselig røvet nu Zevs den forblindede Glavkos forstanden,
saasom han byttet med Tydevs' søn sine vaaben og mottok
kobber for guld, ni oksers værdi for hundrede oksers.
Men da nu Hektor var naadd til den skaiiske port og til eken,
sanket sig troernes døtre og hustruer om ham i klynge.
Ængstelig spurte de ham om sønner og brødre og frænder
og sine mænd. Da bad han dem en efter en om at trygle
guderne ydmygt om hjælp. Dog, sorg skulde times saa mange.
Derefter kom han til borgen, til Priamos' herlige kongsgaard,
bygget med svalgang av skinnende sten, og indenfor pranget
femti herlige kamre med vægger av straalende marmor,
opbygget nær ved hverandre paa rad. Der hvilte de gjæve
sønner av Priamos, hver hos sin ærbare viede hustru.
Men for hans døtre var reist, ret overfor disse mot gaarden,
høienloftskamrene tolv av skinnende marmor og bygget
nær ved hverandre paa rad. Der sov kong Priamos' gjæve
svigersønskare, enhver hos sin ærbare viede hustru.
Inde i forgaarden kom hans gavmilde mor ham imøte
«Sandelig er du min gjesteven kjær fra fædrenes dage.
Oinevs har huset som gjest den herlige Bellerofontes
fordum og holdt ham paa tyvende dag tilbake paa borgen;
ja, og de skjænket hinanden de herligste gaver til avsked.
Oinevs gav ham et belte som skinnet i glødende purpur,
og en pokal av guld gav Bellerofontes til gjengjæld.
Hist paa min hjemlige borg fik den staa, da jeg gav mig paa færden.
Tydevs erindrer jeg ei. Han lot mig tilbake i hjemmet
endnu et barn, da akaiernes mænd maatte segne ved Teben.
Vel; men saa er jeg din gjesteven kjær derhjemme i Argos.
Du er i Lykien min, naar jeg gjester dig der i dit hjemland.
La os i tummelen sky at møte hinanden med lansen.
Selv har jeg troer og hjælpere nok at fælde i kampen,
dem som en gud mig under at naa paa føtterne rappe,
og for dig selv er der nok av akaiske mænd du kan dræpe.
Men la os nu bytte rustning, saa ogsaa de andre kan skjønne
grant at vi stolte fra fædrenes tid kan kalde os venner.»
Saaledes talte de to og hoppet saa begge fra vognen,
trykket hinanden i haand og lovet ubrødelig troskap.
Visselig røvet nu Zevs den forblindede Glavkos forstanden,
saasom han byttet med Tydevs' søn sine vaaben og mottok
kobber for guld, ni oksers værdi for hundrede oksers.
Men da nu Hektor var naadd til den skaiiske port og til eken,
sanket sig troernes døtre og hustruer om ham i klynge.
Ængstelig spurte de ham om sønner og brødre og frænder
og sine mænd. Da bad han dem en efter en om at trygle
guderne ydmygt om hjælp. Dog, sorg skulde times saa mange.
Derefter kom han til borgen, til Priamos' herlige kongsgaard,
bygget med svalgang av skinnende sten, og indenfor pranget
femti herlige kamre med vægger av straalende marmor,
opbygget nær ved hverandre paa rad. Der hvilte de gjæve
sønner av Priamos, hver hos sin ærbare viede hustru.
Men for hans døtre var reist, ret overfor disse mot gaarden,
høienloftskamrene tolv av skinnende marmor og bygget
nær ved hverandre paa rad. Der sov kong Priamos' gjæve
svigersønskare, enhver hos sin ærbare viede hustru.
Inde i forgaarden kom hans gavmilde mor ham imøte
