- Borkman
Kanske ikke. Men så var det, fordi de ikke havde evner som jeg. Og havde de gjort det, så havde de ikke gjort det med mine formål for øje. Handlingen var da ble't en anden. – Kort og godt, jeg har frikendt mig selv.
- Ella Rentheim
(blødt og bønligt). Å, men tør du sige det så trygt, Borkman?
- Borkman
(nikker). Frikendt mig for så vidt. Men så kommer den store, knugende selvanklage.
- Fru Borkman
Hvilken er det?
- Borkman
Jeg har gået deroppe og sløset bort hele otte kostbare år af mit liv! Samme dag, jeg kom på fri fod, skulde jeg gåt ud i virkeligheden, – ud i den jernhårde, drømmeløse virkelighed! Jeg skulde begyndt nedenfra og svunget mig op til højderne påny, – højere, end nogensinde før, – trods alt det, som ligger imellem.
- Fru Borkman
Å, det blev bare at leve det samme liv om om igen, – tro du mig.
- Borkman
(ryster på hodet og ser belærende på hende). Der sker ingenting nyt. Men det, som er sket, – det gentager sig heller ikke. Det er øjet, som forvandler handlingen. Det genfødte øje forvandler
