Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/447

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

nogensomhelst anden, – det tør jeg nok sige. Jeg har gået deroppe på salsgulvet og krænget og endevendt hver eneste en af mine handlinger. Betragtet dem både forfra og bagfra lige så skånselløst, lige så ubarmhjertigt, som nogen advokat. Og det domsresultat, jeg stadig kommer til, det er det, at den eneste, jeg har forbrudt mig imod, – det er mig selv.

Fru Borkman

End imod mig da? Og imod din søn?

Borkman

Du og han kommer ind under det, jeg mener, når jeg siger mig selv.

Fru Borkman

Og så de mange hundrede andre da? De, som folk siger, at du skal ha' ruineret?

Borkman

(heftigere). Jeg havde magten! Og så den ubetvingelige kaldelse indeni mig da! De bundne millioner lå der udover landet, dybt i fjeldene, og råbte på mig! Skreg til mig om befrielse! Men ingen af alle de andre hørte det. Bare jeg alene.

Fru Borkman

Ja, til brændemærke for navnet Borkman.

Borkman

Gad vide, jeg, hvis de andre havde havt magten, om de ikke havde handlet akkurat ligesom jeg?

Fru Borkman

Ingen, ingen uden du havde gjort det!