Denne siden er korrekturlest
Lig et nybyg i de tykke skoge
lå vort fædreland.
Gagnløst grov sig bondens gamle ploge
gennem moens sand.
Det, som trængtes mest, var sol derinde,
det var dagens bad; —
frem da gik, med bilens blanke blad,
gæve rydningsmænd i signet minde.
Da kom liv iblandt de trøskne stammer.
på den golde mo;
der, hvor tyriroden sprat i flammer,
kunde kornet gro; —
og da rydningsværket først var øvet,
rejstes grænd ved grænd,
vokste op en slægt af stærke mænd, —
enkelt sanger kvad vel og blandt løvet.
