Denne siden er korrekturlest
Gæve rydningsmand i åndens rige!
Du er en af dem,
for hvis dagværk mørket måtte vige
i vort fædrehjem.
Solgud sænktes mellem vindfalds-graner
ved din biles blad; —
derfor hilses du ikveld med kvad,
som et taksomt sind fra hjertet maner.
For hvad spredt i livet var dit virke,
gør dig Saga skel;
vi, som sønner kun af tankens kirke,
hylder dig ikveld.
Længe glimte dine klare syner
over vidden ud; —
sagnet siger, sædens unge skud
trives fagrest, når i vest det lyner.
