Denne siden er korrekturlest
Nu er pris i mængdens munde; —
først dog måtte kæmpen blunde.
Han et lys i landet tændte;
I med det hans pande brændte.
Han et sværd jer svinge lærte;
I det prøved mod hans hjerte.
Hvast han stred mod døgnets trolde;
I ham klemte mellem skjolde.
Men en glansfuld vindings stjerne
tog I efter ham at værne. —
Slør den ej, hvis tornekronet
høvding sove skal forsonet!
