see flere Urimeligheder. Paa hvad Grund tilegner man sig Norges Genier? „Fordi de skylde Danmark mere end deres Fødeland — fordi de have havt deres Ophold i Danmark al deres Dannelse at takke for, og der samlet de Midler som satte dem istand til at blive Videnskabernes Velgjørere, endog efter deres Død. Dette fremføre de, som dog vide at indskrive i Katalogen over deres Litteraturs Stjerner enhver Danskfød, om han end næsten sin hele Levetid har opholdt sig ved udenlandske Universiteter. Men her have vi den rene Bekjendelse: „De Norske Videnskabsmænd skylde Danmark deres Dannelse — de skylde det Mere end deres Fødeland“ — ja, lægger man til — „Fjeldboen skylder Sletteboen al sin Cultur og Lykke. Her er den rene umiddelbare og utvetydige Paastand paa udelukkende Besiddelse af Universitetet og Videnskaberne. Dersom Fjeldboen skylder Sletteboen al sin Cultur og Lykke, da kan det jo dog ikke være, fordi Sletteboen er bequemmere til Cultur og genifuldere end Fjeldboen; men fordi Sletteboen troer sig i Besiddelse af de dannende Videnskaber, som han ikke vil erkjende, at Fjeldboen eier, saasom de ei findes inden hans Lands Grændser.“
Saadan er Wergelands bevisførelse; han ligner her en omsigtsfuld og erfaren jurist, han ved grundig at udnytte modpartens anbringelser, han fører saaatsige krigen over i hans eget land, dukker ham i hans egne argumenter. Det er ellers ikke ofte, Wergeland senere naar den logiske veltalenhed, vi beundrer i prisafhandlingen. Saa beriget vi i mange henseender møder ham, da han atter melder sig til trediveaarenes kampe, saa energisk og dybtgaaende hans polemik mod Welhaven end kan være, eier den ikke i almindelighed denne tankens og formens klare gjennemsigtighed, som kjendetegner store partier af hans merkelige ungdomsarbeide.[1]
— Den mere detaljerede paavisning af de fordele, Norge vilde ha af „at see et Universitet i sit eget Skjød“, og gjendrivelsen af forskjellige praktiske indvendinger virker gjennemgaaende saglig og nyktern. Den sidste del af bogen drøfter det dengang meget omtvistede spørgsmaal: hvor burde universitetet lægges? — i hovedstaden, Kristiania, eller i en mindre, mere ensom provinsby. Den farligste konkurrent for Kristiania synes at ha været Tønsberg, der gjorde meget generøse tilbud. Wergeland kommer til det vist-
- ↑ Hvad der dog kanhænde havde sin nærmeste aarsag i de forskjellige emners natur.
