at opløse. Den første Stifter oprettede det for at standse Udvandringen til Frankrige og Tyskland, og at de Nordiske Folk maatte have et Universitet nærmere, samt af andre politiske Grunde som Enhver begriber. At Norske søgte til det, naar deres Konge befalede det, at der blev meddeelt dem Andeel i Stipendierne, det var naturligt, i Betragtning af begge Rigers Forhold til hinanden; men tilhører det derfor Norge, eller erkjendes det for at tilhøre Norge? Jeg vil opkaste et Spørgsmaal, som skal sætte alle dem i Forlegenhed, der paastaae, at Kjøbenhavns Universitet erkjendes for at være Norges ligesaavel som Danmarks. Jeg vil spørge: Har Norge en Litteratur? At de Danske Skribenter ingen Norsk Litteratur erkjender, uden i det, som udkommer fra de Norske Presser, hvilket som oftest næsten er værre end Intet; at de endogsaa have bebreidet Broderlandet denne Mangel, og deraf taget Anledning til at see ned paa det illitterære Land, og at bevise Danmarks Fortrinlighed, det er saa almindelig en Ting, at den ikke engang bliver lagt Mærke til. At fremmede berømte Blade spørge, naar man skal faa den Lykke, at høre Noget om den Norske Litteratur? er ligesaa almindeligt. Men hvilken krænkende Inconcequense er der nu ikke i at paastaae, at den Kjøbenhavnske Høiskole er Norges, og at Norge dog ingen Litteratur har! — Saaledes vilde jeg slutte: Holberg, Wessel, Wahl, Thorvaldson, Aasheim, Kraft, Treschow, Schøning, Pram, Gunnerus etc. etc. udgjøre Norges lærde Verden og Litteratur, eftersom de ere fødte Normænd, og ere selv blevne dannede og have dannet andre ved Norges Høiskole i Kjøbenhavn, som man jo paastaaer er Norsk ligesaavel som Dansk. Naar begge Rigers Videnskaber blomstre paa et og samme Sted, hvorledes skal man da kunne deele Litteraturen, uden efter hvilke Videnskabernes Dyrkere hvert Land har afgivet? Thi deelt vil man jo have Litteraturen, eftersom man lyser efter den Norske; og jeg har ligesaalidt hørt nævne en Dansk-Norsk Litteratur, som et Dansk-Norsk Universitet.
Men — nu mærke man Inkonsequensen — de Selvsamme, som have paastaaet, at Kjøbenhavns Universitet tillige tilhører Norge, de Selvsamme ville Intet vide af, at de norskfødte berømte Forfattere henhøre til Norges Litteratur, men tilegne Danmark alle Norges Genier, og kalde dem Danske Skribenter. — Saalidet erkjender man, at Norge har et Universitet i Kjøbenhavn. Vi ville
