daen stod der en høi og finbygget kvinde, barhovedet i solskinnet, og bød dem velkommen: husets frue. Barth opfangede et langt prøvende blik, der efterlod en besynderlig uro — — så begyndte præsentationen for endel mennesker, som opholdt sig dels i haven, dels på verandaen: hrr. og fru grosserer Herweg, advokat Bendixen, hrr. Kruse, dansk digter af bestilling, mr. Wheeler, ingen bestilling, og frøken Lolly Tuchsen, fruens søster, huset tilhørende. Det blev straks tilkjendegivet dem, at der ikke godt kunde være tale om andet, end at de blev til middags.
Ved middagsbordet var Barth bleven anbragt mellem frøken Lolly og mr. Wheeler. Frøken Lolly var en mer end almindelig vakker pige, mellem atten og tyve antagelig, høi og hvidblond, melkehvid teint, og ærlige dybgrå barneøine. Der var noget blødt og ufærdigt over hendes træk, lidt af det, som undertiden kaldes «kjedeligt», undertiden «ubevidst,» som enkelte mænd affeier som «uinteressant,» som andre just finder «interessevækkende»: denne blanke ubeskrevethed, der lover alt og
