Side:Hjalmar Christensen - Bastarder.djvu/28

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
28

tog sig en passende hvil inde på hans værelse: «Og så aflægger vi en visit hos Krohgs. De bor ikke langt fra Bygdø, — foreløbig da, senere på året flytter de til byen. Jeg var allerede derude den dag, vi kom. Jeg lovede snarest at medbringe en ny mulighed.»

Barth betænkte sig; han så på klokken: «Allerede halvtolv, jeg burde været på kontoret for over en time siden. Nei, dette går ikke an.»

«Det går udmerket an. Værsåartig, en cigar. Føler du dig virkelig oplagt til at dyrke dine dokumenter nu? Så! — ingen skinhellighed.»

Albrechtsen morede sig over Barths «arbeidsomhed». Som ofte tidligere lykkedes det ham også denne gang at forføre vennen. Barth så ud af vinduet, det fine og klare septembersolskin virkede overtalende, den gode frokost anvendte også sin indflydelse: «Skidt, la gå.»

— — Ad en gammel lønneallé bevægede de sig ind til Krohgs løkke, en liden murstensvilla, næsten helt dækket af brunrød solglødende vildvin. En yngre mand, rimeligvis midt i de tredive, rank og elegant, med et blegt fintformet ansigt og spidst dybsort helskjæg, svage stænk af gråt i håret, særlig over ørene — kom dem imøde. Det var konsul Krohg. På veran-