Side:Historiske Skrifter tilegnede Ludvig Daae.djvu/22

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
— 14 —

mange af sine Oplevelser fra Udlandet eller Hjemmet, og kunde vel endog høre paa og le over en eller anden af Halls Skipperhistorier. Da han en varm Sommerdag ved sin Ankomst traf et Par af Personalet i Skjorteærmer, bemærkede han, at dette mindede ham om Vaticanets Archiv, hvor det kunde hænde, at Pater Theiner trak sin Talar af og viste sig i en ingenlunde udadlelig Underklædning. Dette blev opfattet som en mild Form for en Tilrettevisning, og han traf neppe siden nogen i Skjorteærmer. Tidlig paa Vaaren 1863 var han atter i Stockholm, og ikke længe efter tiltraadte han saa i Paasken den Romerreise, hvorfra han ikke mere vendte tilbage. Han havde bedet mig fortsætte med Trykningen af de sidste Ark af «Pavelige Nuntiers Regnskabs- og Dagbøger» og mente saa paa Reisen at faa skrevet en Fortale med forskjellige topographiske og andre Oplysninger, hvortil han havde modtaget en Del Notitser og Bemærkninger fra Bibliothekar C. G. Styffe i Upsala. Med Munchs øvrige romerske Samlinger gik dette imidlertid tilgrunde Ved Hjemsendelsen, og da jeg skulde skrive en Fortale til Verket, fik jeg fornyede Meddelelser fra Bibliothekar Styffe.

Professor Munch havde Dagen før sin Afreise sagt mig Farvel, da vi om Middagen skiltes ved den lille Gangsti, der dengang fra Uranienborgveien over Apotheker Thaulows Eng førte hen til Diriks’s Løkke. Han havde bedet mig skrive ham til, naar han var kommen til Rom, Adressen skulde han otere og sende mig, og ganske rigtig kom han kort efter Middag indom mig i mit Hjem i Oscarsgade og leverede mig sit Visitkort, som jeg endnu har, og hvorpaa han havde opskrevet sin Bopæl i Rom: Via di Ripetta 89. 2do piano. Atter sagde jeg ham saa Farvel; men da jeg noget senere paa Eftermiddagen gik ned til Byen, traf jeg ham paanyt, siddende paa Bager Bordoes Trappe paa Hjørnet af Carl Johans Gade. Han sagde da: «Jeg er saa træt, jeg har løbet omkring i en Mængde Ærender for at blive færdig; men pudsigt var det dog, at vi atter skulde mødes og sige hinanden Farvel for tredie Gang.» Det blev for Livet.

En Maanedstid senere skrev jeg, som han havde paalagt mig, et Brev til ham, væsentlig om Archivanliggender. Det