eget Vedkommende, thi han kunde for sin Person være utrolig nøisom, — men han ønskede gjerne, at hans kjære skulde indtage den Stilling, han fandt dem at have Fordring paa efter deres indre og ydre Begavelse, — og hertil strakte en norsk Professors Gage ikke, selv om den efter norske Forhold kunde synes nogenlunde anstændig. — Nogen Pris tror jeg dog, han satte paa at være smukt klædt, hvilket jo var meget begribeligt hos den, der kunde tage sig saa godt ud i en smuk Dragt. Jeg har nævnt hans fine, lyse Sommerdress, uden Tvivl den samme, som Fru Colban omtaler. Til Stockholmsreisen om Høsten anskaffede han en saakaldt «Velstandstullup» med Skind om Halsen og Ærmerne, der ligeledes klædte ham udmærket, og som han siden brugte om Vinteren. Det er den, hvori han er afmalet paa Brystbilledet i Collegieværelset efter Chr. Olsens Photographi, hvoraf jeg har et Exemplar i fuld Figur i Visitkortformat. Dengang var det ikke brugeligt, at saadanne Portraiter bragtes i Handelen, og Archivpersonalet udbad sig derfor gjennem mig Tilladelse til at maatte bestille nogle Exemplarer hos Photographen.
Om Munchs utallige Færdigheder er der berettet af flere, f. Ex. om hans Evne til at skrive, medens han vedligeholdt en uafbrudt Conversation om et helt andet Emne. Jeg har selv i Festskriftet til Professor Unger (1896 S. 107) meddelt, hvorledes han under en alvorlig Samtale med Professor O. J . Broch nedskrev det spøgefulde Diplom, hvori han saa fortræffelig har vedligeholdt Skrift og Sprog fra Midten af 14de Aarhundrede, hvilket altsaa for sig alene krævede en dobbelt Opmærksomhed. Da dette Tilfælde imidlertid er saa charakteristisk for Munch, gjentager jeg her min Beretning derom, da den passer vel sammen med de øvrige Anekdoter, jeg efter egen Iagttagelse kan berette om ham. Medens examen artium afholdtes i August 1861, havde der en Formiddag i Rigsarchivet været Tale om, hvor frygtet Professor O. J . Broch var af Deposituri og Studenter for sin strenge og ofte hensynsløse Examination og Bedømmelse, hvad enten det gjaldt Mathematiken eller den norske Stil, hvori han undertiden var Censor, medens paa den anden Side Professor Ungers Humanitet og Elskværdighed blev fremhævet, og Professor Munch havde
