hørt paa og deltaget i Samtalen. Længere ud paa Formiddagen kom saa Professor Broch op i Rigsarchivet for at tale med Munch, formentlig i Universitetsanliggender. Medens nu de to Professorer sad og talte om helt alvorlige Materier, lod Munch, som han ofte under Samtalen pleiede, sin Pen legende løbe hen over et Stykke Papir, og med en Skjelm bag Øret nedskrev han de nedenfor aftrykte Linier i Form af et Diplom fra det 14de Aarhundrede. Senere kastede han Papiret paa Gulvet, hvor jeg fandt det, og lagde det siden blandt hans øvrige Efterladenskaber, der bleve Archivets Eiendom. Det meddeles her, idet Forkortningerne ere opløste og betegnede med Cursiv. Faccimile sees S. 9.
Ollom monnom þeim sæm þetta bref sia æða høyra sendir Olafuer brokr Q. g. oc sina kunnikt gerande at ek var at ranzsaki allra þeira ritninga er skrifin (!) vaaro af þeim veslingum oc þorparum er gerazst uilia lærisuæinar at haskolanom oc var ek hinn grimlegazsti dœmandi flestalla heimskobrogð aa ser at hafa en helldr faa at duga oc wrdo þui rekner aa brot nær. xx. Oc till sannz vitnisburdar sæti ec mit inzsigli firir þetta bref ær gort uar aa akri anno domini Mo do ccco xxxxxxjo. Olafsuako æfton hinnar sidari.
Der kjendes ogsaa en Historie om, at Munch som ungt Menneske, da Morten Smith Dedekam samlede Antikviteter til Arendals Museum, sendte ham et selvgjort Diplom af meget interessant Indhold, som han rigtignok selv tilbagekaldte, og som desværre vistnok ikke mere existerer. For dem, der have kjendt Munchs Tilbøielighed til mellem Familie og Venner at gjøre Spilopper, der undertiden ligefrem kunde grændse til det barnlige, lyder Fortælingen ikke helt usandsynlig.
Jeg har ogsaa nævnt Munchs mærkelige latinske Diplomskrift; jeg mindes, at O. A. Vinje engang i Rigsarchivet faldt i Forundring over hans Afskrifter fra Rom og tilsidst gav sin Beundring Luft i den Erklæring, at disse i hans Øine endnu vare det mest geniale, han havde frembragt. Ogsaa som Tegner formaaede han, skjønt vistnok væsentlig Autodidakt, at gjengive Billeder i gamle Manuscripter eller lignende Sager paa en skuffende Maade, idet han ved Siden af Pennetegningen anvendte Farver fra sin Karttegnervirksomhed. Om denne
