Side:Historiske Skrifter tilegnede Ludvig Daae.djvu/11

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
— 3 —

Omtrent samtidigt hermed var det, at jeg i Langes Sted efter Professor Ungers Ønske indtraadte som hans Medudgiver af Diplomatarium Norvegicum, og da det nye (6te) Bind netop skulde optage de fleste af de Pavebreve, Munch havde afskrevet i Rom, kom jeg selvfølgelig strax i Forbindelse med ham, da det jo var af stor Vigtighed for mig at erholde hans mundtlige Forklaring om forskjellige Forhold med Hensyn til Afskrifterne og deres Originaler (Regesterne), og under disse Conferencer blev han mig ogsaa en god Veileder i Diplomlæsning overhovedet, som jeg allerede tidligere havde drevet paa ved Langes og Ungers Hjælp, men hvori jeg naturligvis endnu vel tiltrængte yderligere Veiledning. Efter hans egen udtrykkelige Bestemmelse blev, af Hensyn til Pater Augustin Theiner, der som Vaticanets Archivar nok havde indrømmet ham mere Frihed i Benyttelsen af Archivet, end Reglerne egentlig tillode, ikke Munchs Navn nævnt som den, fra hvem Afskrifterne hidrørte. I Archivet deltog Munch oftere i Behandling og Besvarelse af historiske Spørgsmaal, hvorimod de juridiske, der dengang ikke vare mange, overlodes til Hall. Forøvrigt var jo Forudsætningen, at Munch skulde have Otium til sit Arbeide med «Det norske Folks Historie», 2den Hovedafdeling, og herpaa arbeidede han meget ivrigt i de omtrent 1½ Aar, han var i Rigsarchivet, og da dengang endnu adskilligt var utrykt af det Materiale, han tiltrængte til det 14de Aarhundredes Historie, og en Del deraf fandtes blandt det af Lange til Diplomatariets Fortsættelse indsamlede Stof, kom jeg oftere til at gaa ham tilhaande med at skaffe ham dette, ligesom jeg af ham blev gjort opmærksom paa flere mig ubekjendte Documenter, der maatte søges afskrevne for Diplomatariet. Et Par Gange foretog han kortere Reiser til Stockholm for at anstille Undersøgelser i svenske Archiver og Bibliotheker, og hjembragte da hver Gang flere Afskrifter, skrevne med hans smukke, faste Haandskrift, som han senest i Rom, hvor han personlig tog alle Afskrifter af de pavelige Copibøger, havde uddannet til en høi Grad af Fuldkommenhed. I Stockholm opholdt sig dengang hans eneste Søn Edvard Munch, da han, saavidt jeg ved, paa Opfordring af Kong Carl XV, som Student var gaaet ind paa Krigsskolen og bleven