af at være improviseret. Som Rigsarchivar fungerede dengang efter Langes Død Archivets eneste Fuldmægtig Gullius Hall, der vistnok var juridisk Candidat, men som ved sit stadige Ophold og sin Færden fra Barnsben blandt Oslo Skippere og Smaaborgere havde tilegnet sig meget af disses Maade at være paa, ligesom hans Udseende overhovedet stod i god Overensstemmelse hermed. Synderlig repræsentativ ved et kongeligt Besøg var han altsaa ikke, og det var derfor neppe helt tilfældigt, at Professor Munch (uden Tvivl efter Kammerherre Holsts Initiativ) kort før Dronningens Ankomst indfandt sig i Archivet (første Gang efter sin Hjemkomst) for at benytte nogle af sine Afskrifter fra Vaticanet, hvilke nemlig bevaredes i Rigsarchivet. Han var iført en splinterny, lys chocoladefarvet Sommerdress, der klædte den smukke Mand fortræffeligt. Hall anmodede ham strax om at blive og vise Dronningen Archivets faa Mærkværdigheder, hvorved han først vægrede sig, og da hun i det samme kjørte ind paa Borggaarden, sprang han paa Skrømt bag den store Blikskjærm ved Ovnen, der efter Traditionen ogsaa havde tjent Henrik Wergeland til Skjul, naar han ventede Rykkere, men hvorfra han ugeneret kom frem, naar der ingen Fare var, uanseet at han først havde ladet sig melde fraværende. Munch gav dog let efter, og da Dronningen efter Besøget i Kirken kom ind i Rigsarchivet, ledsaget af et Par Hofdamer, et Par Kammerherrer, Hofchefen samt Fæstningens Commandant og Pladsmajor, hvilke helt fyldte de to smaa Contorværelser, forklarede Hall, at han var saa heldig at have Professor Munch tilstede, som bedst vilde kunne give Hds. Majestæt de Oplysninger, der maatte ønskes. Dronningen kjendte forud Professor Munch, da hun gjennem sin Skriftefader, den apostoliske Vicar Biskop Studach, havde hjulpet til at skaffe ham Adgang til Vaticanets Archiv, og var vistnok meget vel fornøiet med sin Veileder, der besad saa mange vindende Egenskaber. Besøget var imidlertid ganske kort, og efter at have henvendt nogle Ord til Archivets Personale, gik hun videre op i Taarnet til Rustkammeret og forlod kort efter Slottet.
Nogle Gange endnu besøgte Munch Archivet, før han om Høsten stadig fik Plads der som constitueret Rigsarchivar.
