Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/98

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
94
GUSTAV PETER BLOMS
21de.

I Dag var ingen Samling og intet passerede.

22de.

Jeg var i Dag hjemme og intet passerede, uden at man havde atter glimrende Forhaabninger, byggede paa Rygter. En Lieutn. Brandt kom og diverterede de Troende, at i Kjøbenhavn skulde have været Opstand, at Frydendahl og Bille skulde være arresterede, men atter af Pøbelen udtagne. Heraf gjorde de Troende den Slutning, at Danmark understøtter os af Hjertet, men Ingen vilde med mig og nogle Enkelte deri see den grove Farce, som spilles med os for at bringe os atter tilbage som dansk Provintz. O Blindhed! Cancellie Raad Dahl spiller den flagrende Rolle, han ved enhver Leilighed har spilt og kommer bestandig frem med sin Vittighed. Derimod er en Præst Oftedahl bestandig taus, og deraf har man forfærdiget det.

Ordspil:

Man hører alt for ofte Dahl, men aldrig Oftedahl.

23de.

Idag har man faaet Underretning om Ondskabernes Udklækkelser. Bryn fik Brev fra Thurman,[1] hvori han fortæller at Rygterne i Christiania er stygge – At Gr. W. skulde bestikke Bønderne paa alle mulige Maader for at faae deres Stemmer paa sit Partie for at blive valgt til Committeerne – for at faae sine Venner valgte – at han skulde bruge Agentere for at reise om til langt paa Natten blandt Bønderne og samle Stemmer, og blandt disse nævnes Bryn, Jac. Aall og jeg – og dette troes, skjøndt jeg ikke veed, hvor nogen Bonde boer, og ikke kan finde ham om

  1. Erik Thurmann, en høit anseet Kjøbmand i Christiania; jfr. ndf. S. 97.