Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/79

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Gud velsigne Dem, Kaas! skriv mig til, naar De har et Øyebliks Tid. Jeg glædes altid, ved at see (om det blot var een Linie) fra Dem. Moltke har havt den Godhed at skrive mig til – og et Brev, som har glædet mig usigelig, formedelst dets Indhold.. Kys ham derfor NB: paa Munden.

Men, i at hilse Befalingsmandens Frue, kan De kysse andensteds, saasom: paa Haanden, med vedbørlig Respekt.“


Tillæg.

Colbjørnsens Ansøgning om Stavanger Amt, der ovenfor udtogsvis er refereret, har man troet at burde meddele i sin Helhed:

Kiøbenhavn d. 16de Augusti 1778.

Justice Raad og Høyeste Rets Advocat Christian Colbiørnsen søger allerunderdanigst om Stavangers Amt-

    Kaas havde efterfulgt ham. Imidlertid havde han jo Familie i Norge (ved Giftermaal) og kan maaske i 1797 tænkes at have aflagt et Besøg der. Isaafald have vi et Vidnesbyrd om Venskab mellem Colbjørnsen og Moltke ved den Tid; senere kom det som bekjendt til alvorlige Rivninger mellem dem. Endnu underligere er det dog, at han beder Grouvelle „omfavnet“. Denne Mand, „Borgeren Grouvelle“, den franske Republiks Gesandt i Kjøbenhavn og en af dem, som i Nationalconventet havde stemt for Ludvig XVI.s Henrettelse, skulde altsaa have været en Tour i Norge, og Colbjørnsen skulde have bedet Kaas om at „omfavne“ ham. Man tror neppe sine egne Øine, naar man læser, at C. har givet og Kaas modtaget et saadant Hverv! G. L. Baden bemærker ellers i sin Christian VII.s Regjerings-Aarbog S. 325: „Christian Colbjørnsen var snart Demagog, snart Royalist. Jacob Edvard var altid Royalist, ja, om man vil Aristocrat, men han var det af Princip“. At Baden forøvrigt nærede den største Høiagtelse for Chr. Colbjørnsens Fortjenester, sees af mange Steder i hans Skrifter, f. Ex. Fortalen til hans Danmarks Historie, III. S. XVIII.