Dom; Thi forum domicilii er, egentligen oversat, Hiemtinget.
§ 20. Dette staaer til Retten selv at reglere; Thi den skal holdes een Gang om Ugen, men der er udtrykkeligen sagt, at den bør holdes fleere, naar det udkræves. Følgelig er dette overladt til Rettens og især til Presidentens og Justitiarii Bedømmelse og Bestemmelse, da det, [der] hører til Rettergangs Politiet, er dem betroet.
§ 23. Laugdømmernes Grændser kan ej forglemmes; Thi Laugmands Tolden indfordres hvert 20de Aar.
Jeg følger helst Lovens Ord, hvor jeg kan.
§ 25. Voteringers Hemmelighed holdes lige meget, enten det befales, eller ikke. Under Dommerens Votum er aldrig hemmeligt.
Ang. Procuratorers Competence til at møde i Over Retten har jeg bestemt.
Ligesaa ang. fatalia appellationis for bemeldte Rets Domme.
Ang. Summa appellabilis i Post Sager, da følger det af sig selv, at samme Regel gielder her, som i Højeste Ret, at enhver særskildt Post regnes for sig selv.
Gid De, min Ven! kunde læse og forstaae, hvad her er skrevet.
Min Tid er alt for indskrænket, saa at jeg ikke kan løbe det igiennem. Men De er vant til at forstaae halve Ord.
Omfavn Moltke og Grouvelle[1] fra mig. Lev vel og ynd
Deres hengivneste Ven Colbiørnsen.
Kh. d. 12 Aug. 97.
- ↑ Denne varme Hilsen til „Moltke og Grouvelle“ er noget besynderlig. Den førstnævnte maa vel være Fr. Moltke, men han havde 1795 forladt Stiftamtmandskabet i Christiania, hvori
