mandskab, naar samme ved Gammer Herre Seheels Forflyttelse bliver ledigt.
Omendskiønt mine Medborgeres Tillid har giort det Embede, jeg for nærværende Tid beklæder, til det fordelagtigste, jeg kunde ønske mig, og, den Naade, med hvilken Deres Majestet daglig har værdiget at høre mig fra sin Dom-Stoel, enten som Tolk for undertrykket Uskyldighed, eller Hævner af overtraadte Love, har biedraget til at giøre mig det behageligt, forbyder min Helbred mig dog aldeles længer at vedblive denne Post, da den Bevægelse, mit Blod sættes i, saa ofte jeg taler offentlig, forøger min Gikt-Svaghed, saa at jeg daglig, efter at have talet i høyeste Ret, maae udstaae de bitterste Smerter. Det vilde imidlertid være baade ubehageligt og vanærende for een Mand af min Alder at være ubeskiæftiget, saa længe jeg er i Stand til at tjene min Konge.
Rygtet om det Stavangerske Amts forestaaende Vacance, ved Cammer Herre Scheels Forflyttelse, giver mig derfor Lejlighed til at nærme mig til Deres. Majestets Trone, for allerunderdanigst at anholde om dette Embede, naar det bliver ledigt, ifald Deres Majestet allernaadigst skulde finde mig værdig dertil.
Den locale Kundskab, jeg har om dette Stæd i Særdeleshed, giør, at jeg kunde bruges med mere Nytte der, end nogen andenstæds, hvorfor jeg og allernnderdanigst vil ansee det som een dobbelt Naade, om Deres Majestet allernaadigst vilde betroe mig denne Post.
Den Kundskab jeg har om Lovene, om Norges Oeconomie, dets Handel og dets Indbyggeres Tænkemaade, i giver mig Haab om at beside Duelighed til at forestaae den; og jeg skulde være lykkelig, om Deres Majestet
