Aar i Forveien (1793) i en fortrolig Skrivelse til Joh. v. Bülow var bleven omtalt som „anstukken af den nyere Philosophi“, ja endog som en af de „mere farlige“ af den Slags Folk i Christiania.[1] Dette har dog vel neppe havt stort at betyde, siden Bull Aaret efter fra Assessor var bleven befordret til Justitiarius og stedse har bevaret Anseelse som en af Statens troeste Embedsmænd.
Kaas’s og Bulls Forestilling lyder saaledes:
„I Anledning af det os tilstillede Udkast til en Forordning, hvorved der beskikkes Stifts Ober Retter i Norge m. v., frembyder sig følgende Bemærkninger, som vi hermed underkaste vor gode Vens indsigtsfuldere Bedømmelse.
ad § 3. .Er ikke den her bestemte Tid for kort?
Man maa betragte:
a) At en saadan Hovedforandring ey saa letteligen organiseres og sættes i Virksomhed.
b) At de forskiellige Retters Membra skal samles fra langtbortliggende Egne,[2] hvor de med Familie ere boesadte, var det da ikke alt for haardt at ville i en Hast oprykke
- ↑ Af J . v. Bülows Papirer, udg. af L. Daae, S. 125.
- ↑ Udkastets § 3 foreslog, at de nye Overretter skulde træde i Virksomhed før Begyndelsen af Octbr. 1797. I § 13 hed det: De Laugmænd, som udnævnes til Assessores i Overretterne, skulle, saalænge de forblive i dette Embede, beholde de samme Indkomster, som de nu nyde af deres Laugstoles Distrikter baade i Hensigt til judicielle og extrajudieielle Forretninger, være sig: for Stevningers Udstedelse, sagers Behandling og Paakjendelse, Documenters Thinglysning, Laugrettes Eeds Imodtagelse (hvilket sidste forrettes af sorenskriverne paa den Maade, som sportel Reglementets 22 § foreskriver), Opbudsmænds Udnævnelse m. v. Heraf følger altsaa, at Raadstueskriverne, (som ad interim ere beskikkede til Secretærer i Overretterne) ikke imidlertid tilkommer anden Løn for det Skriveri, der hidindtil af Laugmændene selv ved deres egne Laugthingsskrivere har været besørget, end det, disse sidste
