disse fattige Diævler – thi fattig er enhver Embedsmand – og jage dem med Kone og Børn 30, 40 à 50 Miile bort til et fremmed Sted, hvor de saaledes bindes til Forretninger det heele Aar igjennem, at de maa opgive alt Haab om at komme tilbage for at see Gods og Eyendom udbragt paa en nogenlunde taalelig Maade.
c) Sagernes Antal have i den seenere Tid saaledes forøget sig ved Overretterne, at man nesten kan regne dem for 3 ja 4 dobbelt mod forhen, og dertil er Aarsagen den: at Ford: af 3 Jun: f: A: har fremdrevet alle gamle Sager og befordret de nyeres hastigere Endskab – betænk – alleene ved Overhof Retten staaer ved denne Sessions Slutning over 150 Sager, hertil kan man vist regne 60 à 70, som endnu vil blive indstevnte i Aar foruden 300 Sager fra Stiftets 4re Laugdømmer. – Hvorledes skal Stifts Retten i Aggershuus faa Ende derpaa, naar man tillægger hvad daglig indkommer? -Den vil faae meere Arbeide end den kan bestride – Parterne vil klage over Ophold, og Høyeste Ret vil inden kort Tid skrige høyt, thi nu vil enhver Part ved alle disse Sager søge derhen, deels fordi han i Begyndelsen liden eller ingen Tillid vil have til disse nye Retter, deels fordi Udgifterne ved Processen ere saa meget lettede for ham, at han fristes til at vove sin Sag for Høyesteret. – Erfarenhed lærer derimod, at neppe ¼ Part af O: H: Rets Domme hidindtil ere appellerede.
Paa disse Grunde skulle vi troe det gavnligt, at Forordningens Iverksættelse endnu blev udsat et Aar, derved opnaaede man, at den største Mængde af de omtalte Sager bleve paadømte; at de til Assessores i disse Rotter beskikkede kunde have Tid til at bringe sine huuslige Affaires i Orden, og Stiftamtmændene til at organisere disse Retter. – Skulle
derfor have nydt.“ I § 14 var foreslaaet, at de øvrige Assessorer skulde sættes paa fast Løn og alle Laugmandssportler indgaa i Kongens Kasse, eftersom de daværende Indehavere afgik.
