Norges Vestland, som han siden ved given Leilighed paaberaabte sig.
Fra Slutningen af 1771 haves nedenstaaende Brev fra J. E. Colbjørnsen til hans Moder, der baade i og for sig er af Interesse og tillige særlig her vedkommer os, fordi det omtaler den unge Christian Colbjørnsen, der. ved denne Tid altsaa synes at være kommen til Kjøbenhavn. Brevet lyder saaledes:
- „Allerkiæreste Mama!
Jeg takker hiertelig for det tilsendte. Mama maae ej fortørnes over, at jeg i saa lang Tiid ej har skrevet. Det giør mig ondt om Mama har troet, at Misfornøyelse, eller Utaknemmelighed har været Skyld deri, da Gud veed, at saadant har været langt fra mig.
Aarsagen har været til Deels, at mine mange Forretninger giver mig kun liden Tiid, deels har jeg ej vildet skrive, saa længe min Skiæbne endnu var uvis; Thi saa længe Forandringen med Høyeste Ret var uafgiort, vidste ingen hvad han var, eller skulle blive; Nu er det da, Gud skee Lov regleret, og alle Ting i Orden, saa at den Frygt og Uvished er forbi: Der har ellers 2 Gange været mig proponeret, om jeg vilde tage imod at blive Professor juris, først her i Kiøbenhavn, da Professor Dons kom ind i det Danske Cancellie, siden i Sorøe, da Professor Erichsen kom ind i Rente-Kammeret: For den første af disse Poster var den visse Gage 400 Rdl. og i den anden 600 Rdl. foruden frit Huus, og paa begge Steder kunde vel det uvisse af Collegia og andet udgiøre alt med den visse Gage 1000 Rdl., men jeg refuserede begge Deele: Imidlertiid staaer begge disse Embeder endnu ledige: Nu bliver der uden Tviil oprettet et nyt Academie udi Christiansand, hvor jeg og kunde blive emploieret som Professor, om jeg havde Lyst. Men jeg er nu fornøyet i det Embede, jeg har.
