øverste) Lectie. Som Vidnesbyrd faar han hvert Aar (det sædvanlige): „Godt Haab“.
Han var, som anført i 1761 bleven faderløs. Moderen, Anna Dorothea Røring, en Sorenskriverdatter fra Øvre Romerike, har kvitteret for hans Kostpenge og formodentlig som Enke boet i Christiania med sine Børn; hun døde 1773. Nærmere Oplysninger om Grunden til Udtagelsen savnes, men man erfarer, at en høitstaaende Embedsmand i den følgende Tid antog sig Christian Colbjørnsen. Dette var daværende Amtmand i Oplandene Christian Petersen,[1] gift med en Datterdatter af Jonas Ramus og Anna Colbjørnsdatter og saaledes fjernere besvogret med Familien. Siden det netop var denne Broder, som Amtmanden antog sig, kunde man maaske formode, at han er opkaldt efter ham. I en Nekrolog heder det, at Petersen „optog Chr. Colbjørnsen i sit Hus med faderlig Ømhed og gav ham Adgang til at arbeide paa sit Kontor“, hvorved han „tidlig vænnedes til Embedsforretninger, imedens han fortsatte sine Studier uafbrudt.“[2] En Ansøgning fra Colbjørnsen, som nedenfor vil findes aftrykt, gjør det utvivlsomt, at han ved 1768 har fulgt Petersen til Bergen og der erhvervet sig det Kjendskab ogsaa til
- ↑ Christian Petersen var født i Helsingør 27de Decbr. 1701, blev 1722 Regimentskvartermester ved 1ste oplandske Regiment, 1735 charakteriseret Capitain af Infanteriet, 1741 Zahlkasserer i Christiania, 1748 char. Oberstlieutenant, 1760 Amtmand over Oplandene, 1766 Etatsraad, 1768 Stiftamtmand i Bergen, 1772 entlediget. Han døde 19de Sept. 1775 og begroves i Vor Frelsers Kirke i Christiania 5te Oktbr. s. A. Gift 20de Mai 1737 med Anna Michelsen („Ramus“); af 12 Børn overlevede 2 Sønner (af hvilke Kammerherre J. D. F. Petersen var Medlem af Eidsvoldsforsamlingen 1814) og 4 Døtre Faderen. (Efter Chra. Intelligents-Sedler 1775, No. 41).
- ↑ Dansk Lit. Tidende for 1814, S. 728.
