Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/54

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

udgik derfra foruden dem Mænd som Brødrene Joh. Herman Wessel og O. Chr. Wessel, Latineren Søren Monrad, B. D. Prahl, O. G. Meyer, Edvard Storm[1] og flere andre mærkelige Disciple. Rector var den udmærkede Skolemand, Thrønderen Jacob Peder Hersleb,[2] en Brodersøn af Sjellands Biskop, og Conrector (siden 1754) Søren Seerup Monrad[3] (en fjernere Slægtning af den nysnævnte S. Monrad).

I 1760 afgik Jacob Edvard til Universitetet, og i 1767 ligeledes Edvard Røring Colbjørnsen. Derimod forsvinder Christian Colbjørnsen af Protokollen med 1763; i 1764 savnes han nemlig i Fortegnelsen over Disciplene. Han var i Mai 1762 bleven „transfereret“ til 5te (næst-

  1. Edvard Storm var Colbjørnsenernes Sødskendebarn (Mødrene Søstre). Paa samme Maade var ogsaa Biskop P. O. Bugge deres Fætter. Om nogen nærmere Forbindelse mellem ham og disse norske Slægtninge ved jeg Intet. Vist er det ialfald, at P. O. Bugge ikke skyldte sin Fætter Colbjørnsen, dengang endnu Deputeret i Cancelliet, sin Bispestol, men at det var Colbjørnsens Antagonist paa den Tid, Cancellipræsidenten Frederik Moltke, der var hans Mæcenas (M. Birkeland, Bidrag til Norges nyere Historie, S. 40), hvorfor Biskopen ogsaa opkaldte en siden bekjendt Søn efter Moltke.
  2. Se om Hersleb foruden andre Skrifter bl. a. C. B. Dunker, Gamle Dage, S. 68–69 og G. L. Baden, Bidrag til Prof. J. i Badens Levnet o. s. v. S. 59–60.
  3. Han havde før sin Ansættelse været Professor J. P. Anchersens Amanuensis og boet i hans Hus. „Jeg har,“ skriver Anchersen i 1754 til Grev J. L. Holstein, „aldrig havt eller faar hans Lige udi Solidité, Accuratesse, Arbeidsomhed og Modestie, saa at, om jeg var i Stand dertil, beholdt jeg hannem hos mig, til at han kunde blive min Successor“. I 1756 bemærker Anchersen i en Indberetning til Holstein om Udfaldet af Examen artium: „Christiania Skole kommer sig brav, siden de have faaet Conrector Monrad“. (Breve i det Ledreborgske Bibliothek).