Saavidt jeg ved, har ingen af de mange Forfattere, der have skrevet om Holberg, lagt Mærke til, hvad der – skjønt uden at hans Navn nævnes – findes om ham i en ellers ret vel kjendt, om end ikke mere hyppig forekommende Autobiographi: „Nogle Merkværdigheder, som angaaer Henric Gerner, forhen Stiftsprovst i Sjellands Stift o. s. v., hans Vita og Fata etc. etc. Kbhvn. 1772.“
I dette Skrift læstes S. 112–113 følgende:
I mit Embeds Tid i Kiøbenhavn havde jeg den Ære at være bekiendt med en vis Mand, som ikke alene var en lærd, men endog en ganske billig og brav Mand; han var en god Skribent og havde ved sine Skrifter erhvervet sig hos mange Anseelse og Respect; han hørte til vor Frue Menighed, som jeg var Præst til. Jeg kan vel ikke sige, at han var en saa flittig Kirke-Gænger, som mange andre, dog veed jeg vist, at jeg undertiden saae ham der i Kirken; jeg veed og, at han engang i et vist Selskab gav sin Censur over mine Prædikener, dog blot med disse Ord: Det den Mand prædiker, det troer han selv. Jeg besøgte ham, og han besøgte mig; dog skeedte det paa begge Sider sielden og ikke over et Par Gange. Denne brave og lærde Mand havde endeel faaet Mistanke til, ligesom han over nogle af den christelige Religions Grund-Sandheder skulde tænke noget frit. Jeg veed ikke, hvorvidt han deri var skyldig eller uskyldig; men det veed jeg, at ved den Lejlighed, at han engang gav et vist Skrift ud, blev en Deel af de Herrer
