Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/507

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Geistlige allarmerede derover og ytrede dem – med Lyst til at ville have fat paa ham for at bekehre paa ham.[1] Jeg derimod, som efter den almindelige Talemaade skulde være denne Mands Sielesørger, var deri med mine kjære Ordens-Brødre ikke eenig, som jeg og kan sige i Sandhed, at fra den Tid af, jeg selv fik christelig Troe og ret Forstand, saa har Bekehr-Suche aldrig plaget mig. Nu, det maae have været dermed, hvordan det være vil, saa ligger denne gode Mand med Reputation i hans Grav, og Publicum er ham i Graven Ære og Tak skyldig.“ – – –

Enhver, der med noget Kjendskab til Tidens Forhold og Personligheder læser dette, vil snart være paa det Rene med, at medens der ikke ved den Tid, da Henrik Gerner var Stiftsprovst i Kjøbenhavn (1739–1747), kan paapeges nogen anden „god Skribent“, denne Characteristik kunde tænkes at gjelde, end netop Holberg, saa passe alle de anførte Træk desto bedre paa ham, og navnlig er det indlysende, at „et vist Skrift“, der „allarmerede de Herrer Geistlige“, alene kan være Nils Klim, der som bekjendt udkom 1741.

Om denne Henrik Gerner, der i 1772, 71 Aar gammel, udgav det Skrift, hvoraf ovenstaaende ret mærkelige Sted her er meddelt, er det noksom bekjendt, at han var dansk født, men 1729 kom til Norge som Capellan hos sin Farbroder, der var Sognepræst i Tunsberg. 1732 blev han selv Sognepræst til Vaaler i Jarlsbergs Grevskab og vandt ved sin pietistiske Retning et stort Navn langt udenfor sin Menigheds Grændser,[2] hvorfor han ogsaa – rigtignok meget mod Biskop Herslebs Ønske, idet denne, der som tidligere Biskop i Christiania kjendte ham, forgjeves advarede derimod,[3] – til Manges Forundring blev Stiftsprovst i Rigernes Hovedstad. Her blev han helt greben af Hernnhutismen og nedlagde 1747 sit Embede for at drage til Tydskland og indtræde i Brødremenighedernes Tjeneste. I 1754 kom han tilbage, dog ikke til Danmark, men til Norge, hvor en Arv var tilfalden hans Hustru. Han levede nu i Tønsberg lige til sin Død 1786

  1. ↑ „Siden Sagen i sig selv var absurd, saa har jeg og derom brugt et absurdt Ord, da jeg ellers vel veed, at det er ingen Dansk Talemaade: at bekehre paa Folk.“
  2. ↑ Meddeleren har herom givet adskillige Oplysninger i Theol. Tidsskr. udg. af Caspari m. Fl., B. VII.
  3. ↑ Theol. Bibl. udg. af Jens Møller, V. S. 160.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Historisk_Tidsskrift_(Norway),_tredie_Række,_første_Bind_(1890).djvu/507&oldid=208828»