Paa samme Maade forekommer det nu mig det Sted i Visen at kunne forklares, hvor det heder om Axel, der høimodig kommer sin Rival „Kong Haakon “ til Hjelp mod Oprørere:
Hannd weyer saa mangen welbyrdig Suend,
Hannd treder hannem under sinn Hest,
Haud weyede Kong Amundsz Sønner trey,
De skønist och de best.
Navnet Amund er meget paafaldende som norsk Kongenavn. Man maa med Rette forundre sig derover, og det ganske anderledes, end over, at f. Ex. en norsk Erkebisp kaldes Aage. Hvor liden Kundskab i norsk Historie end Digteren har havt, har han dog vel altid foruden Haakon kjendt andre Kongenavne, f. Ex. Erik, Magnus, Sigurd osv. Men naar han nu har valgt Navnet Amund og derhos netop anvender det om en fiendtlig eller oprørsk Konge, da kan man nok anse det tænkeligt, at en Beretning om Amund Sigurdssøn har foranlediget dette Navnevalg.
„Hennes Moder, den rika Fru Anne,
Af Norske Gylleroten er“.
(Sveriges historiska och politiska Visor, utg. af Hyltén-Cavallius og G. Stephens, I, S. 100). Ved samme Leilighed kan gjøres opmærksom paa den vistnok kun aldeles tilfældige Navnelighed mellem Helten i Axel og Valborgs vise og den netop ved Midten af det femtende Aarhundrede levende, fra Sverige til Norge indvandrede Ridder Hr. Aslak Thuresson, en af Karl Knutssons Statholdere i Norge og Stamfader for den norske Linje af Familien Baat.
