Beretning for at undersøge, om den virkelig kan kaldes „utrolig “.
Først er det vistnok klart, at Aaret 1436 maa være urigtigt, thi endnu i Febr. 1437 var jo Amund i Oslo.[1] Men en saadan chronologisk Unøiagtighed hører som bekjendt til de hyppigt forekommende Feil i Krøniker og har derfor ikke meget at betyde. I selve den her foreliggende v. Gherens Krønike vil man f. Ex. faa Linier nedenfor finde Christopher af Bayerns norske Kroning i Oslo henført til 1441 istedenfor til 1442. Dette tyder kun paa, at Krønikens ældre Notitser er nedskrevne nogle Aar senere end Begivenhederne selv, og at Chronisten har beregnet nogle af disse en Smule unøiagtigt. Da 1441 er kommen for 1442, er det vel sandsynligt, at 1436 skal være 1437.
At dernæst en Oprører brændes, var langtfra ikke uhørt paa den Tid. Tvertimod vil man finde, at Karl Knutssøn, Sveriges Marsk og senere dets Konge, lod brænde to Oprørere fra Vermeland, Thorsten Ingelsson og Jøsse Hansson. Dette foregik i Aaret 1438. Den svenske Rimkrønike fortæller herom saaledes:
the brändes badhen pa eth bal,
the lidho mest alle tolken wadha.
som marsken mena at forradha.[2]
- ↑ Jahn (Danm. polit.-militære Hist. S. 195) anfører endog Amund som en af Høvdingerne for Halvard Graatops Uroligheder (i 1438), men da han ingensomhelst Hjemmel har for sin Angivelse, og Amund ikke nævnes i noget af de Halvards Reisning vedkommende Documenter, har jeg intet Hensyn taget til denne Krigshistorikers, som det maa antages, urigtige Anførsel.
- ↑ Svenska Medeltidens Rimkrönikor, utg. af Klemming, II, S. 170. Cfr. Erik Fernow, Beskr. öfwer Wermeland, Göteborg 1773. S. 262.
