Vidnesbyrd maatte altsaa synes at være fuldt paalideligt, som udgaaende fra en Mand, der kunde og maatte vide Besked om sin Tids Begivenheder. Jeg blev derfor noget overrasket ved i Nordisk Conversationslexikon, 3. Udg. B. 1, S. 642 (Kbhvn. 1884) at finde udtalt, at „en tydsk Fortælling“ om, at „Amund Sigurdssøn blev brændt, fordi han sagde sig en født Konge til Norge“, skulde være – „utrolig“. Men, da den ene af dette Conversationslexikons Udgivere er en meget anseet historisk Videnskabsmand, fortjener denne Dom naturligvis samme Opmærksomhed, som om den var fremkommen i et lærd Skrift, og jeg har derfor i længere Tid været betænkt paa at imødegaa Lexikonets, som det forekommer mig, ugrundede Forkastelse af et formentlig paalideligt historisk Vidnesbyrd. Dertil kommer, at jeg siden 1875, da jeg nedskrev den omtalte Afhandling og samtidig ogsaa omtalte denne Sag i et Foredrag i Videnskabsselskabet i November s. A. (se Forh. for 1875, S. 408), jevnlig har tænkt over disse Begivenheder og ivrig bestræbt mig for, om muligt, at finde nye Oplysninger eller Vink, der kunde bidrage til klarere Forestillinger om hin Opstand og dens Hovedperson. Af nye positive Vidnesbyrd har det vistnok ikke lykkedes mig at fremdrage mere, end hvad der indeholdes i de i Mellemtiden udgivne Samlinger af Hanserecesserne m. V., men jeg er dog bleven opmærksom paa Et og Andet, der synes at berettige til ikke usandsynlige Conjecturer. Hvad jeg saaledes har at anføre til Udvidelse og Forbedring af min nævnte Afhandling, vil her blive fremsat til Historikeres nærmere Prøvelse og Dom.
I trykt Skrift var Opstanden i Norge under Erik af Pommern ikke blevet omtalt førend i F. H. Jahns Danmarks politisk-militære Historie under Unionskongerne
