For adskillige Aar siden meddelte jeg i Norsk historisk Tidsskrift, 1. Række, B. IV nogle „Bidrag til Norges Historie 1434–1442“, i hvilken Afhandling selvfølgelig den Opstand, der under Anførsel først af Amund Sigurdssøn, dernæst af Halvard Graatop fandt Sted her i Landet i 1436 og følgende Aar, indtog en fremtrædende Plads. Efterat Afhandlingen allerede var trykt, var jeg saa heldig under et Besøg i Lübeck at støde paa den indtil da ikke bekjendte og fremdeles utrykte tydsk-bergenske Krønike, for hvilken jeg i det nævnte Bind af Tidsskriftet har gjort nærmere Rede, og af hvis Indhold jeg senere ved givne Leiligheder har meddelt Prøver. I denne Krønike fandtes, som Fagmænd ville erindre, den overraskende Oplysning, at Amund Sigurdssøn havde udgivet sig for arveberettiget til Norges Throne, og at han, om hvis senere Skjebne Intet vidstes, var bleven brændt efter Foranstaltning af Hr. Olaf Nilssøn paa et Sted, kaldet Volgerede.
Den Krønike, af hvilken disse Oplysninger hentes, er at betragte som et samtidigt Skrift, da Chronisten, Carsten v. Gheren, levede i Christian den førstes Regjeringstid som Bergefarernes Capellan og Sekretær. Hans
