dette er skeet, kan ikke afgjøres; dog synes denne indretning ikke at være bleven synderlig almindelig førend efter den egentlige sagatids afslutning. Paa Island har denne indretning i det mindste været ukjendt i midten af det 13de aarhundrede; thi man kan af Sturlunga saga se, at hos landets mægtigste høvding, jarlen Gizurr Thorvaldsson, har stuen havt den gamle indretning (Sturl. II, 157, aar 1253), og naar det var tilfældet med hans stue, kan man gaa ud fra, at den nye indretning paa det tidspunkt endnu var ukjendt paa Island. Men at den senere er bleven indført, derfor borger P. Vídalíns (f. 1667, d. 1727) udtrykkelige vidnesbyrd“. Dette lyder saaledes:[1] „ Men senere blev stuer her paa landet forandrede efter den skik, som nordmændene lærte af Olaf kyrre, og har saadan indretning af drikkestuerne vedblevet hos os lige til denne dag, at der sættes høibord (háborð) langs gavlen. Men det er først i de sidste 30 aar, at man har begyndt sommesteds med at foretage en forandring efter den danske vis;[2] dog har endnu de gamle stuer bibeholdt sin form paa de fleste steder, hvor mægtigere mænd er raadende“.
Hverken af forfatterens eller Vídalíns ytringer kan det sees, om der paa Island har været en tid, da man kun havde ét høisæde og det midt paa gavlbænken, og heller ikke er dette mig bekjendt fra andre kilder. Alligevel formoder jeg, at det ikke var tilfældet, da der ellers vilde fremkomme den besynderlighed, at Island i saa henseende stod alene. Det forekommer mig derfor
- ↑ Skýring. yfir fornyrði lögb. s. 647, som jeg ovenfor gjengiver i oversættelse.
- ↑ d. v. s. den yngre skik i Danmark (se Mejborg anf. st. s. 109), hvorefter bordet var sat langs den ene sidebænk, saa at høisædet kom paa gavlbænken ved bordenden, istedetfor at dette sæde ellers ligesom i Norge var paa sidebænken.
